Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter giftede sig og blev en veltilfreds Hustru
og Moder, forblev han hvor han var. Det lykkedes
ham at bane sig Vej. Han blev efterhaanden en yndet
Musiklærer for Damerne i det romerske Aristokrati,
der undertiden endog indbød ham til deres Landsteder
om Sommeren. Han stod paa en god Fod med Stadens mest
søgte, indfødte Maestro, der hurtigt forstod, at den
beskedne Danske ikke var nogen farlig Rival. Sirlig
som Ravnkilde var i sin Person, var han det ogsaa i
sin Kunst; der var intet storladent ved ham. Men han
var et godt Hoved med naturligt Lune. Hans vanskelige
Stilling som Timelærer havde lært ham Forsigtighed
og Tilbageholdenhed. Han var Tjenstvilligheden selv
mod tilrejsende Skandinaver og glædede sig ved,
som han mente, i Rom at have lært Blomsten af de
nordiske Landes gode Selskab at kende. Endog da han
længst var trængt igennem, blev han boende paa den
fjerde Sal i Via Ripetta, hvor han ved sin Ankomst
til Rom var taget ind, opvartet af det samme Par jævne
Folk. Hans Vilkaar kunde om saa blot af den Grund ikke
forbedre sig, at han sendte hvad han havde tilovers
til Slægtninge i Kjøbenhavn, der havde en Søn, som
artede sig ilde og levede af at sætte den stakkels
Ravnkildes Sparepenge til. Efter at han i tredive
Aar havde været alle danske Romafareres Forsyn,
fik enkelte Indflydelsesrige hos Regeringen udvirket
en Udmærkelse for ham. Man gav ham da end ikke den
stakkels Dekoration, han en Snes Aar forinden burde
have havt, men begik den Genistreg at udnævne ham til
Professor, hvad han paa Italiensk selvfølgelig altid
havde været, og hvad der var en meget tarveligere
Benævnelse end Maestro, som han til Stadighed
kaldtes.
Paa Hospitalet skrev Ravnkilde mine Breve for mig, og
den Dag jeg kom ud, kørte vi sammen derfra og til den
franske Restaurant for at spise en festlig Middag sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
