Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 51 - Andet længere Udenrigsophold. 52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden, bøjet, men ikke knyttet. Der var forskellige
Typer. Den lille blonde, blaaøjede Pige med
mildt Madonnasmil og fuldkommen lige Næse, og den
stortformede stærkt brunette. Men alle havde de
et saadant Udseende, at en Kunstner eller Digter,
ved en let Omdannelse, af dem kunde uddrage den
Skikkelse eller den Særegenhed, han behøvede. Dette
blev overhovedet efter min Mening Formelen for
den italienske Skønhed, og dette var Aarsagen til
den Fornemmelse, man i Italien havde af at vade i
Skønhed, mens man næsten aldrig saa noget i streng
Forstand Skønt i Kjøbenhavn og sjældent i Paris: Denne
Skønhed var det Betydeliges. Alle disse Kvinder saa
ufortrykte, fuldtudsprungne, frit udfoldede ud. Alt
hvad der i Norden gjorde Kvinden hæslig: Kulden,
de tykke, grimme Klæder som Bondens Kvinder bar,
den Vams af Forlegenhed og Flovhed, de slæbte paa,
den Spændetrøje af Christiansfeldter Moral, hvori de
snøredes af Præsterne, af Protestantismen, af Tonen,
af Sæd og Skik, intet af dette trykkede, snørte
eller snerpede her. Disse unge Bondepiger saa ud,
som havde de aldrig hørt Tale om et: "Du maa ikke"
eller "Du skal ikke", og da der i Italien ikke var det
Mindste af det Vittighedsmageri, den velsignede Grinen
bag Ryggen, der tager Livet af Frejdigheden i Norden,
saa tænkte Ingen: "Hvad vil man sige derom?" Enhver
klædte og skabede sig med fuld Oprindelighed, som
han eller rettere som hun vilde. Derfor blev Øjet
dobbelt glansfuldt, Blodet endnu engang saa rødt, det
kvindelige Bryst endnu en Gang saa hvælvet og fuldt.
52.
Fra nu af foregik der noget Besynderligt med mig. Jeg
saa Skønhed alle Vegne. Sad jeg i et Café-Vindue paa
Corso en Søndagformiddag, naar Damerne gik i Messe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>