Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 53 - Andet længere Udenrigsophold. 54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En meget levende Sans havde Noufflard for den tidlige
Renæssance især i Skulptur; en lidenskabelig Kærlighed
nærede han til Italiens Natur fra Nord til Syd, og han
havde en Art folkepsykologisk Evne til at fremhæve
de ejendommeligste franske, italienske eller tyske
Træk. Det tyske Sprog forstod han ikke, men i tysk
Musik var han hjemme, og i Oversættelser tilegnede han
sig megen tysk Literatur; saaledes læste han netop paa
dette Tidspunkt Hegels Æstetik, hvis Abstraktioner
rigtignok forfærdede ham og for hvilken han højligt
foretrak moderne fransk Kunstfilosofi. Af engelsk
Videnskab havde han studeret Darwin, og han var den
første, der gav mig et virkeligt Indblik i Darwins
Lærdomme og en Udsigt over dem; thi i mine yngre
Dage havde jeg kun hørt dem bekæmpe som vildledende
i Forelæsninger af R. Nielsen over Teleologi.
Georges Noufflard var den første jævnaldrende
Franskmand, med hvem jeg blev fortrolig og hvis
Væsen jeg dels trængte ind i, dels optog i mit. Naar
mangen Enkeltopfattelse i mine første Forelæsninger
var paafaldende frigjort fra dansknationale Fordomme,
som Ingen tidligere havde prøvet at rokke, saa skyldte
jeg ham det for en Del. Vort lykkelige harmoniske
Samliv i Sabinerbjergene som i Neapel indbragte mig
da, før et Aar var omme, hele Skyller af Skældsord
i danske Aviser.
54.
En Morgen bragte Konsulens Tjener mig et Permesso til
Vatikanets Skulptursamling for samme Dag og endnu
et fremtidigt Permesso til Loggierne, Stanzerne
og det sixtinske Kapel. Jeg lagde det sidste i min
Tegnebog. Det var Paradisnøglen. Jeg havde ventet saa
længe derpaa, at jeg næsten overtroisk sagde til mig
selv: Mon der nu paany kommer noget i Vejen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>