Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 1 - Udlændighedens Afslutning. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arter sig som en Lilleverden, hvor man i det mindre
møder de samme fremmende og hæmmende Magter, der
griber ind i de største Menneskers Livsførelse. Her
findes under Arbejdet for Selvhævdelsen et Arbejd for
Sandhed, Retfærdighed, Frihed, findes overhovedet
saa vel Evner og Kræfter som Anstrengelser og
Tildragelser, der trods et saadant Livs mindre
Forhold er beslægtede med de indflydelsesrigeste
Menneskelivs.
Dersom Læseren vil opholde sig ved den ringe
Betydning, mine Oplevelser har havt for Menneskeheden,
vil han hurtigt faa nok af mit Levned. Vil han
derimod se det Almenmenneskelige saavel i hvad jeg
virker som hvad jeg lider, saavel i Arbejdet som
i Hændelserne, vil han med andre Ord opfatte det
Fortalte sindbilleligt, saa vil han kunne følge de
skildrede Forhold uden at stødes ved Forholds-leddenes
jævnlige Lidenhed.
2.
I Vinter- og Foraarsmaanederne 1881 var jeg optaget
af Arbejdet med at oversætte Hovedstrømningers første
Del paa Tysk og omarbejde dens Indledning for det
fremmede Publikum, dernæst med at nedskrive enkelte
Stykker af den planlagte Bog om den franske Romantik
paa Dansk og Tysk, fremdeles med paa Tysk at udarbejde
eller gennemrette de mange store Essays, jeg udgav i
Frankfurt under Navn af Moderne Geister. Forlæggeren
Löning, i hvem der spirede en Sindssyge, som snart
brød ud, var utaalelig i sine Krav, saa Arbejdet,
der forud var mig meget vanskeligt, yderligere
vanskeliggjordes ved de Ændringer, han forlangte, og
som affødte en besværlig, irriterende Brevveksling.
Juli og August Maaned, under hvilke jeg boede paa Landet
i Tyskland, anvendtes til Omarbejdelse og Udvidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>