Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 6 - Udlændighedens Afslutning. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karl Warburg og Ludvig Josephson, fra Tyskland blandt
mange andre Fru Lewinsky, der gav Gæsteroller i
Berlin, og min kære Ven Paul Heyse med hans Frue.
Fra Italien kom min Kamerat og Rejsefælle Georges
Noufflard med Frue og lille Datter, tog Ophold et Par
Huse fra mig og tilbragte en Maanedstid i Sommeren
1881 i Berlin dels for at se Wagners Operaer, dels
for at leve nogle Uger i min Nærhed.
Georges Noufflard var mig stadigt lige kær; men jeg
havde efter ti Aars Forløb ikke mere samme Glæde af
hans Selskab. Vi havde truffet hinanden under den
første Ungdoms overstrømmende Meddelelsestrang og
paa et Tidspunkt, hvor hver Sætning, den ene sagde,
berigede den anden. Nu havde vi ingen Trang til at
vise Fortrolighed og hvad vi kunde lære hinanden,
det havde vi hver for sig allerede ydet. Georges
Noufflard var desuden bleven gennemgribende paavirket
ved Ægteskabet. Hans menneskelige og aandelige
Eventyrlyst var borte. Det var ham nok at leve for
Hustru og Børn og at dyrke Musiken, som efterhaanden
havde fortrængt de andre Kunster af hans Sind. Han var
ikke blot bleven en stille, ung Familiefader, men hans
Tænkemaade havde ændret sig i Overensstemmelse med
hans Stilling. Han hyldede Udslag af den borgerlige
Moral, som han i sin tidlige Ungdom havde spottet;
han havde ladet sine Vinger amputere for at træde
fastere paa Jorden.
Vi kunde nu som før daarligt undvære hinandens
Selskab; men vi havde ikke længere stort at sige
hinanden. Efter hans Bortrejse saas vi aldrig mere.
7.
I September Maaned ankom den norske Stortingspræsident
Johan Sverdrup syg og nedbrudt fra Badet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>