Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ny Begyndelse i Kjøbenhavn. 3 - Ny Begyndelse i Kjøbenhavn. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opførtes; han holdt et Foredrag; han havde oversat
Raffaels to berømte Sonetter, der oplæstes; han havde
foranstaltet et Transparentmaleri, som lyste over
Salen; han havde endelig digtet de Sange, der blev
sungne. I Kjøbenhavn fejredes der ingen Raffaelfest
som rundt om i de store Kulturlande. Derimod
fejrede Juristerne en Uge derefter den danske Lovs
tohundredaarige Bestaaen. Den bar stærkere Mærker af
Forældethed end Raffaels dobbelt saa gamle Kunst.
4.
Jeg vendte tilbage til Kjøbenhavn og optog mine
Forelæsninger paany, medens ved Haandværkernes
Forsømmelighed i den Bolig, jeg havde lejet mig,
Alt sneglede sig frem med uendelig Langsomhed,
forbausende Uordholdenhed og stadige Udgifter.
Faa Universitetet havde jeg meget Bryderi med
mit Publikum, der ikke kunde finde Plads, og med
Portneren, der aldrig lod sig bevæge til at aabne mer
end den ene af Fløjdørene, hvor stærkt saa Tilhørerne
trængtes, og der klagede over mig til Konsistorium,
at jeg læste for længe.
Ved Studentersamfundets Stiftelsesfest 2. Maj
holdt Krohn et Foredrag om Raffael, og jeg maatte
paa Opfordring tale. Jeg skilte mig fra min Opgave
med saa meget Maadehold, at Hr. Svend Høgsbro, den
senere Trafik- og Justitsminister, selve Moderationens
Apostel, udbragte min Skaal.
I Rømersgade holdt jeg for Arbejderne under stormende
Bifald et Foredrag om Lassalle.
Blandt unge Studerende, der paa dette Tidspunkt
sluttede sig til mig, var Medicineren Ivar Iversen,
der forsøgte sig som Digter, iøvrigt var Læge med Liv
og Sjæl og døde ung, dernæst nogle unge Islændere,
Bertel Thorleifsson,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>