- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
72

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almindeligt Frafald. 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor bl. A. Berg og Christopher Hage talte. Denne
sidstes Tale var den eneste, som indeholdt noget af
Vægt. Han frygtede allerede da, at den Fremgangsmaade,
Venstre fulgte, vilde fremkalde en provisorisk
Finanslov, mod hvilken Partiet ikke havde forberedt et
eneste Nødværgemiddel. Han sagde: Det er ikke klogt at
tirre en Kat saa længe, at den med et Spring sætter
sine Kløer i Øjnene paa En. Hans Ord blev overhørte;
Ingen tænkte paa at tage Forholdsregler eller blot
paa at overveje hvad der i Anledning af Lovbruddet
skulde ske. Man var begejstret og selvsikker.

Endnu den 8. December havde Hørup ment, at Berg vilde
skille sig af med Morgenbladets Mænd for ikke at
angribes af Bladet, naar han blev Minister. Klein
havde faaet Berg til at tro, han blev det til
Foraaret. Da Hørup tre Dage senere modtog et Brev
fra den Stymper, Berg mentes at have udset til
den ny Redaktør, aabnede han det i den Tro, at det
indeholdt Meddelelse om Redaktionsskiftet. Det var
imidlertid kun en Indbydelse til et L’hombreparti,
og Hørup troede nu Faren afgjort drevet over. Men
Dagen efter, den 12. December, kom Opsigelsen. Fra
Hoffet havde Berg stadig modtaget Vink om, at
Betingelsen for hans Udsigter var hans Frigørelse
fra "Forsvarsfjender og Ateister". Disse Lokketoner
havde han ikke modstaaet. Hørup var Forsvarsfjenden
og E. Brandes Ateisten.

De afsatte Redaktørers første Tanke var at stifte et
nyt Blad; de kunde rejse 40,000 Kroner, men manglede
10,000, og derpaa strandede foreløbig Planen. Berg
forelagde desuden Sagen om Morgenbladet i et privat
Partimøde og sendte Deputation til Hørup med Anmodning
om ikke at grunde et nyt Blad. Det gamle turde han
for sine Vælgere ikke sælge til "Fritænkere".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free