Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stor Foredragsrejse. 4 - Stor Foredragsrejse. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindedes disse Ord, naar jeg undertiden i Kjøbenhavn
fik Besøg af en Skuespiller, der havde et saa
fordelagtigt Ydre, at Tjenestepigen aldrig behøvede
at sige mig, hvem der stod i Forstuen, saasnart han
kom. Jeg kunde se det paa hende. Hun formaaede neppe
at faa Ordene over sine Læber; hun snappede efter
Vejret med Blodet i Kinderne, naar hun skulde sige:
Hr. Skuespiller Elith Reumert ønsker at tale med
Doktoren. - Lewinsky tog sig ud som Richard III;
men som Skuespiller Lewinsky var han kun en velklædt
Kunstner, der holdt sig smukt.
5.
Flygtigt saa jeg i Wien mangen en
Verdensmandsskikkelse, der gjorde Indtryk, saaledes
en Dr. Jacques, der vistnok var Borgerrepræsentant,
en rank, fin, ældre Mand, med et ualmindeligt
Væsen. Hos den Storindustrielle Lobmeyr tilbragte
jeg nogle Timer i udmærket Selskab. Der var bl. A. de
tidligere Ministre Carl v. Stremayr og Julius Glaser,
da Generalprokurator ved Højesteret, en højt begavet
og frisindet Jurist, der viste sig at være nøje inde i
den danske Forfatningsstrid; fremdeles Billedhuggeren
Kaspar Zumbusch, Ophavsmand til Mindesmærkerne for
Beethoven, for Maria Theresia og senere for Radetzky,
en smuk Mand med Ansigtstræk, der var ædle som hans
Kunst. Endelig lærte jeg der personligt at kende
min berømte Landsmand Theophilus Hansen, som var
ganske hjemme i denne Kres og den næste Dag viste
mig et af sine Værker i Wien, Parlamentsbygningen,
fra øverst til nederst. Han var endnu af den gamle
Skole, for hvem alt skulde være græsk. Aaret efter
kom han til Kjøbenhavn og bad mig i sin Ubekendtskab
med Forholdene om at staa ham bi med Antagelsen af
hans Plan til Genopførelsen af Christiansborg, der
havde mødt Modstand hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>