- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
110

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stor Foredragsrejse. 12 - Stor Foredragsrejse. 13

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den Interesse for Menneskers Ve og Vel, der havde
givet sig Udtryk i min Lassalle, og den Lidenskab
for Aandsfrihed, som havde besjælet mig under mine
Kampaar i Danmark, løb nu sammen som to Floder,
der for Fremtiden kun dannede en. Hvad der laa mig
paa Hjerte, var ikke blot stigende Velvære for de
afhængigt stillede, og ubetinget Frihed for Videnskab
og Kunst, men de undertrykte og mishandlede Folkeslags
Uafhængighed, Bevaringen af den Kostbarhed, som en
værdifuld Folke-Individualitet altid vil vedblive at
være for den, der frygter Tilværelsens Fattig-gørelse
ved Forskellighedernes Udjævning.

Det var mig klart, at det uafhængige Tankelivs
Undertrykkelse var det kraftigste Middel til
Opretholdelse af ethvert Slaveri. Men at arbejde for
Tankens Frihed var ikke nok; det gjaldt om at arbejde
for Frigørelse af Nationernes Individualiteter.

Et stærkt og sammensat Indtryk gjorde det nu paa mig,
at det her i Polen kunde blive nødvendigt for ikke at
splitte Kræfterne i et Folk, hvor den katolske Kirke
dannede et mægtigt Bolværk mod Fremmedherredømmets
overvældende Brutalitet, foreløbigt at lade Arbejdet
for Tankens Frigørelse træde ganske tilbage for det
Arbejde, der gik ud paa Bevarelsen af den nationale
Selvegenhed.

Jeg var mig dog bevidst, at en saadan Tilsidesættelse
af Tankens Krav kun lod sig forsvare som nødtvungen
Opsættelse, og jeg var endda ikke sikker paa, om den,
endog som rent foreløbig, var af det Gode. Nu tvivler
jeg derom.


13.

Blandt Personligheder, hvis varige Bekendtskab jeg
i de Dage gjorde, maa jeg nævne Digteren Maryan
Gawalewicz, Huset Brzezniskis nære Ven, et lyst
Hoved med europæisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free