Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Politik og Aandsliv. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berliner-Overenskomst af 1878, der fastslog, at for
evig Tid skulde Sultanen af Tyrkiet være Øst-Rumeliens
Suveræn, har Befolkningen fulgt sin egen Vilje, har i
Egenraadighed troet at kunne og turde raade sig selv.
Den har ikke forstaaet, at dens sande Styrke laa i at
blive staaende paa Lovens Grund, selv om denne Grund
ikke altid blev respekteret af dens Regering. Et
saadant Overgreb vil straffe sig selv, om ikke i
Øjeblikket (thi Revolutionen synes lykket) saa i
Fremtiden; det skal nok vise sig, at der ingen
Velsignelse er i Fremgangsmaader af den Art.
Dette er et Folk, som øjensynligt ikke har
vidst, hvad Styrke en hel Nation kan suge af sejg
Taalmodighed. Det er et Folk, som øjensynligt ikke har
begrebet, hvad Kraft der kan udfoldes under passiv
Modstand. Det har manglet Tro paa, at en højere
Styrelse nok leder alt til det Gode ad Lovens Vej;
det har manglet den ædle Resignation i Ulykken, som
i alle Kampe mellem Folk og Regering er og bliver
Folkenes skønneste Smykke.
Den Uvidenhed, i hvilken Sydeuropas Folk svæver om
vort Fædreland og dets Forhold, er bekendt. Spurgte
man en Rumelier om Kjøbenhavn, vilde han maaske tro,
man talte om en russisk Provinsby. I Almindelighed
kan dette Forhold jo være yderst ligegyldigt; men i
Tilfælde som dette kan man ikke andet end beklage
Danmarks afsides Beliggenhed og den Isolerthed,
hvortil Sprogets ringe Udbredelse fordømmer det.
Havde Rumelierne kendt blot noget til Danmark og
danske Forhold, saa havde de havt et Eksempel for Øje
paa, hvorledes et virkelig kristent og virkelig
civiliseret Folk bærer sig ad under Forhold, hvori
det ikke faar sin Vilje, og - hvem véd, om de da selv
havde handlet saa lovløst og saa raat?
Thi hvad har de gjort? Paa én og samme Dag har de
i Kraft af en Aftale, der overrumplede Regeringen
fuldstændigt, rejst sig i deres Hovedstad Filippopel
og rundtom i hele Landet, saa Alt den 18de September
om Aftenen stod i en eneste Oprørsflamme. Saa
omhyggeligt var i Stilfærdighed Forberedelserne
trufne, at medens man samtidigt paa ethvert
Punkt i Landet styrtede den lovlige Myndighed,
havde man overalt Mænd beredte til Overtagelse af
Forvaltningen. Og saa klogt var Øjeblikket valgt,
at Signalet blev givet, netop som den østrumeliske
Milits, der hemmeligt var vunden, fandtes samlet og
ved sin Overgang til Oprøret beseglede den bestaaende
Regerings Undergang. Fyrst Alexander af Bulgarien
tvang man brutalt til at sætte sig i Spidsen for
Bevægelsen ved ellers ikke at give ham andet Valg
end det at takke af, og hvad den tyrkiske Guvernør
angaar, Landets virkelige Regent, slog man ikke
mindre lovstridigt en Klo i ham og kastede ham
foreløbig i Hullet. Paa intet Punkt synes man da
at have overvejet, om en saadan Fremgangsmaade var
berettiget, om den ikke var overilet, allermindst om
der i Længden kunde komme noget godt ud deraf. Det
eneste, man synes at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
