- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
123

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Politik og Aandsliv. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmark var bestandig meget ringe, selv i Sammenligning
med andre danske Forfatteres.

Drachmann, som paa dette Tidspunkt var gaaet over
til det heftigste Fædrelanderi, solgte paa én Dag
2000 Eksemplarer af Bogen Danmark leve!, mens jeg
af Kritiker og Portræter i 15 1/2 Aar havde solgt de
750. Svarede Salget til Forholdet mellem vore Evner,
saa havde han 14000 Gange mere Talent end jeg.

Under disse Forhold var det mig en Glæde, da en Mand
med saa udmærket Hoved som Christopher Hage en Dag
sagde til mig: "Det er Dem, som har skabt det moderne
Dansk." Pressen vedblev at juble, hver Gang nogen
hvorsomhelst angreb mig for hvadsomhelst. Saaledes
var der stærk Henrykkelse over et Angreb, den svenske
Professor Schück rettede paa mig for et ubetydeligt
Referat af en engelsk Bog, som jeg Aaret forud havde
givet i Politikens Julenummer uden selv at staa
inde derfor. Schück havde rimeligvis Ret i hvad
han skrev mod de af Feis fremstillede Formodninger;
men Indlæget gav Paaskud til en fjendtlig Tone og
overlegen Holdning overfor mig, som ikke kunde andet
end fryde i Danmark. Mit Rygte i Landet selv var i den
danske Presses Magt. Jeg mindedes at jeg i min Ungdom
havde skrevet: "Det er mig, som havde jeg en Brønd,
fuld af Foragt, i min venstre Side", og jeg følte, at
mit Hjerte ikke siden da havde skiftet Beskaffenhed.

Stillet som jeg var, maatte jeg nødvendigvis være
lidenskabeligt interesseret i det nyligt stiftede
Bladforetagende Politiken. Jeg havde og fik ganske
vist aldrig nogen Aktie deri; men dengang var
Muligheden af min Forbliven i Danmark knyttet til
at et Blad, der optog mine Artikler, naaede frem
til at bære sig. Det gjorde derfor Indtryk paa mig,
da Politiken, jævnt stigende, i Maj Maaneds Slutning
naaede 4000 Abonnenter. Snart nærmede det sig det
næste Tusind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free