- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
168

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhold til Udland og Indland i 1886. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Artikels Forfatter selv opløst en Familie - og gjorde
saaledes ikke Brud paa den almindelige Regel, at
Brandstifteren raaber Brand!

Da jeg paa hin Tid udgav min gamle Oversættelse af
Stuart Mills Kvindernes Underkuelse og forsynede den
med en ny mod den gængse Opfattelse af Ægteskabet
rettet Indledning, polemiserede tidligere Tilhængere
imod mig med Alvor og Overlegenhed. Min Trøst var,
at hvor i Europa jeg end var kommen hen, tænkte de
mest fremragende og oplyste Mænd som jeg om disse
Spørgsmaal. Ligefuldt var det naturligvis en Pine at
være flere hundrede Aar forud for Mængden, om saa
blot paa et eller to Punkter. Anatole France har i
vore Dage med Rette i sin Bog Sur la pierre blanche
henlagt disse Spørgsmaals Løsning til Fremtiden. Den
unge Franskmand, der vaagner efter 367 Aars Søvn,
spørger en ung Pige: Kendes Ægteskabet hos Jer? og
faar Svaret: "Ja, det skal endnu findes hos enkelte
Hottentot-Stammer. Vi andre giver og tager ingen
Løfter."

Der blev foranstaltet en stemningsfuld Fest for mig i
Sandviken. Den forherligedes af gode Talere og meget
smukke Damer. Særligt hjertelig var en Tale af Advokat
Ludvig Meyer, der uanset sin Stilling som Hans Jægers
nære Ven fremhævede, hvad det gamle Tidsskrift Det
nittende Aarhundrede havde betydet for ham i hans
første Ungdom.

Efter Sædvane gav dette mit korte Besøg i en
udenlandsk By den danske Presse Anledning til saa
mange Usandheder at der, ifald jeg var bleven
hjemme, normalt udkrævedes en Maaned til deres
Tilvejebringelse.

Det meste af hvad Dagbladet og Nationaltidende
svælgede i, stammede fra det norske Aftenposten og
drejede sig om Ordskiftet ved et Studentersold i
Anledning af Hans Jægers Bog, der dog fra ingen af
Siderne havde nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free