- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
192

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samtaler, der førtes med mig, syntes mig uhørt
fængslende; jeg lærte bestandig af dem, og fornam,
at jeg var skabt til at lære, hurtigt og omfattende.

Ved første Blik paa St. Petersborg maatte jeg mindes
Tegnérs Ord: En Trone staar dér i Sumpen, og Konger
knæler, hvor vi sendte vore Hjorder paa Græs. - Saa
fængslede mig det Naturen Aftvungne og det rumligt
Storladne ved Byen med dens Kontraster.

Ved min Ankomst fandt jeg paa mit Bord et Brev fra La
Société des gens de lettres, der anmodede mig om at
afse en Fjerdedel af min Indtægt ved Forelæsninger
til Selskabet, og et andet Brev fra Helsingfors,
hvori jeg anmodedes om at holde en Række Foredrag
dér. Da det blev mig sagt, at jeg paa Grund af den
russiske Paaske ikke kunde tale i Petersborg før
mellem den 21. og 29. April, besluttede jeg straks,
forinden at tale i Finland.

Den umaadelige Høflighed, der blev mig vist, berørte
behageligt. Sekretæren for Forfatterforeningen,
Hr. Eugen Utin, begyndte sin Tiltale med Artigheder
henvendte til "Europas første Kritiker". Den største
Sal i Petersborg, Festsalen i Le Crédit foncier var
mig overladt, og til mit første Foredrag var Alt
allerede udsolgt. En Mængde Indbydelser laa paa mit
Bord. Fra Moskva indfandt sig en Herre, hvem Grev
Kapnist, Universitetets Kurator, havde udsendt, for
at opfordre mig til at tale der og afstaa de fattige
Studenter en Part af min Indtægt.

Min Vært, Advokaten Alexander Passauvert, kaldet
"den store Advokat", en højst skarpsindig Mand,
selvstændigt begavet ikke blot paa det juridiske
Omraade, men almenmenneskeligt og literært, havde
foruden sine Peters-borger Studier drevet evropæiske
og taget den juridiske Doktorgrad i Oxford. Han
levede ugift med sine to fint dannede og hjertensgode,
ugifte Søstre, der tog sig af mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free