Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemlige Angreb. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anseelse i Kjøbenhavn, saa dyb, at han grundede et
Tiddsskrift, rettet mod mine Meninger alene, de
saakaldte Antibrandesianske Flyveblade, der vistnok
udkom et Par Aar. Jeg tilstaar, ikke at have læst
dem.
Bjørnson skrev dengang mod Hørup:
Politiken ønsker ikke "Dydens og Ægteskabets Pris";
jeg har længe set det, og at denne Del af vort
Samfundsarbejde ingen Frihed bør have. Men Politikens
Smag i saa Henseende er ikke lovgivende, og Forsøg
paa Terrorisme - jo højere de vokser, desbedre!
I Hørups Svar hed det:
Ja, hvad er Terrorisme?
Her er to Meninger om Sædelighed, den ene er gammel,
støttet ved Hævd og Vane, ved de Skriftkloges
Vidnesbyrd, ved Selskabets Velsignelse - en Ros og Ære
for hver den, der bekender den. Og der er en anden,
som er ung og ustemplet, utaalmodig forarget over
Dumheden og Griseriet og den forhyklede Selvgodhed,,
som Patentet dækker. Og de to forhandler. Den første
siger: "Nu er jeg Sædeligheden og Du er Usædeligheden,
lad os saa begynde".
Ja, hvad er Terrorisme?
Og den samme føjer til: "Saa Du forsvarer Dig, Du
forsvarer Usædeligheden, maa jeg bede om Dit Navn,
her bruger vi ingen Anony-mer, op med Navnet, Du skal
dænges."
Ja, hvad er Terrorisme?
Og Hr. Bjørnson siger: "Naa, saa Politiken holder ikke
med Dyden og Ægteskabet, det var nok det, jeg tænkte,
ingen Ven af Samfundsarbejdet, ingen Ven af Friheden -
tvi for en Terrorist!"
Ja, hvad er Terrorisme?
Hr. Bjørnson har den løjerlige Opfattelse, at Frøken
Grundtvig og hendes mandlige og kvindelige Broderskab
er Banebrydere - Vidner - om lidt Martyrer. Alle
disse fortræffelige Damer, der er ude for at vidne
for den gamle Katekisme med baade For- og Efternavn,
de skulde være det Nyes Evangelister! Et forfulgt og
lidende Broderskab! Det er dog Gudskelov ikke værre,
end at de har Hof- og Stadsretten i Baghaanden, naar
det kniber med Argumenterne. Og i Modsætning til
denne Tapperhed er de Kvinder, som siger dem imod,
nogle fejge og anonyme Stakler, fordi de ikke giver
deres Navne til Pris for offenlig Overstænkning. Men
den menneskelige Erfaring taler just ikke for, at Folk
er hidsigst med deres Navne, der hvor den største
Risiko er. Dersom Hr. Bjørnson havde Lejlighed til
at se sig om i Danmark, vilde han baade i Hovedstaden
og i Provinserne se hele den kære Familie, der altid
ligger paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>