- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
248

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udflugt til Sverig og Norge. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kameratskab og Broderskab. Han var med Lidenskab
Kamerat. Sammenhold i Ondt og Godt, som han selv
fornam og øvede det overfor Ernst Josephson,
den først saa straalende, senere saa nedbrudte
Kunstnerskikkelse, var for ham Livets Essens. Hans
Hustru, Fru Nellie, dengang ung og nydelig, en smuk
ung Moder med en Dreng paa Armen, endnu uberørt af
Sygdom og Sorg, var den bedste blandt hans Kamerater.

Geijerstam, som da endnu havde Ungdommens muntre
Sind, var paa den Tid som Digter en djærv Realist,
endnu ikke den bevægede Psykolog, endnu mindre
Underholdningsskribenten, som fandt sin Form
i Romaner. Han var fuld af Skelmeri. Jeg har
aldrig kunnet glemme en Travesti af Tegnérs med
Rette beundrede Digt ved det svenske Akademis
Stiftelsesfest, som Geijerstam, vistnok med Bistand
af Per Staafs lyse Hoved, havde skrevet for paa den
pudsigste Maade at satirisere over svenske Literatorer
og Lærde under Oscar II. Komiken deri er paa én Gang
overvældende og henkastet med Lethed.

I hans gæstfri Hus traf jeg Mænd som Brødrene
Per og Karl Staaf, hans dygtige Broder Karl af
Geijerstam, den udmærkede Forfatter Tor Hedberg og
mange andre. Ved en større Fest, som blev givet mig
i Grand Hotel, holdt Gustaf af Geijerstam med Varme
Festtalen til mig. Ved den Lejlighed var af Kvinder,
man ikke glemmer, Ellen Key, den smukke Fru Palme,
en Finlænderinde, og Skuespillerinden, den yndefulde
Fru Rundberg, tilstede. Ellen Key var allerede da en
udmærket Taler og en indflydelsesrig Skribent, men
havde endnu ikke taget sin evropæiske Flugt. Hendes
Skikkelse var ungdommelig, hendes Diktion fuldendt;
det klædte hende overordenligt at holde et Foredrag
(som jeg hørte hende holde et i Upsala).

Fru Rundberg sang ved Festen nogle Sange til mig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free