Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris. 4 - Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4.
Af nordiske Forfattere opholdt paa den Tid Knut
Hamsun som fra Amerika tilbagevendt Begynder sig
i Kjøbenhavn. I jo plumpere Forhold han derovre
havde levet, des større Kærlighed nærede han til
det Forfinede. Blandt Digterne havde den Gang
J. P. Jacobsen hans hele Beundring. Bjørnson,
hvem han senere skulde forgude, vurderede han paa
det Tidspunkt slet ikke. Hans Modenhed var ikke
saa stor som hans Selvstændighed. Han ringeagtede
Jesus, Shakespeare, Goethe og Henrik Ibsen. Han var
elskværdig og beskeden, endog lærvillig, naar man var
alene med ham. Han søgte mig tidt. En Aften indbød
jeg ham til Børneselskab, da jeg havde engageret en
Taskenspiller til at gøre Kunster for de smaa. Min
yngste lille Datter, der havde Øjne som en Falk,
opdagede enhver skjult Silketraad, der forklarede
Miraklet, og ærgrede derved Taskenspilleren. Jeg selv
var dummere; jeg forstod ved den Lejlighed saa lidt
som ved andre, hvorledes Taskenspillerkunststykker
gaar for sig. Den Aften var Hamsun simpel og
ligetil. Men da han havde sendt mig Sult, hvis først
offenliggjorte Brudstykke jeg havde beundret, men hvis
Helhed jeg havde tilladt mig at finde "lidt monoton",
modtog jeg fra ham en djærv Skrivelse, der beviste
mig, hvor ringe min Kunstforstand var. Netop det,
jeg dadlede, var Bogens største Fortrin; netop det,
jeg savnede, vilde Hamsun som fornem Skribent ikke
nedlade sig til. Deraf lærte jeg for titusinde Gang,
at selv naar en Forfatter udtrykkeligt æsker Ens
Kritik, gør man klogt i at undslaa sig for at angive
Grænsen, hvor Ens Beundring glipper.
5.
Den Sommer var der Orientalistkongres i Kjøbenhavn.
Af de Fremmede her søgte mig især Angelo de Gubernatis,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
