- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
268

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris. 10 - Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris. 11

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor der er koldt? Der vil jeg aldrig hen. Jeg afskyer
Kulde, føler mig kun tilpas, hvor Himlen er klar og
Solen varmer. - Da han vilde forære mig noget af sit,
gav han mig Valget mellem Sur l’Eau og La Maison
Tellier. Jeg foretrak den sidste.


11.

Der var et Hus i Paris, som det Efteraar aabnede
mig et formeligt Hjem. Det var Jonas Lie’s i Avenue
de la Grande Armée. Med Rørelse og Taknemmelighed
maa jeg mindes den Elskværdighed, som Jonas og
Thomassine Lie da viste mig. Jonas Lie og jeg havde
jo vekslet Breve, saa de gamle, nærmest pudsige
Misforstaaelser længst var sporløst glemte. Men vi
havde endnu aldrig set hinanden. Jeg traadte ind: -
Nej, saa dér er han. Endelig er han der. Hvad er det,
han ligner? En arabisk Hest. Nej, nej, ikke Hesten,
Manden som sidder paa den med en lang Lanse i sin
Haand. Ligemeget! velkommen, velkommen! - Og i rivende
Fart fulgte Spørgsmaal og Meddelelser i næsten kaotisk
Blanding.

Det var et Tidspunkt, hvor der fra Jonas Lies Side
var nogen Misstemning mod hans gamle Ven Bjørnson,
fordi denne med venskabeligt Despoti vilde regulere
Lies Omgangskres og havde forbudt ham f. Eks. at se
Kristian Krohg hos sig, da denne i Sædelighedsfejden
var optraadt som Bjørnsons Modstander. Men saa
højt Lie iøvrigt skattede sin store norske Ven, saa
haardnakket satte han sig til Modværge mod Overgreb,
der vilde indskrænke hans personlige Frihed.

Det var indtagende Aftener, disse hos Jonas Lie. Da han
levede i Paris vel i en Snes Aar uden ringeste Berøring
med Franskmænd, traf man aldrig nogen fransk Mand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free