Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarde Tider. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til
Regering og Rigsdag.
I tidligere Aaringer har der som bekendt
gentagne Gange været Tale og Forhandling om, at
Dr. Georg Brandes skulde ansættes som Professor ved
Universitetet. Efterhaanden synes dette Spørgsmaal
at være sovet hen, og det er ikke Meningen med denne
Henvendelse at vække det til Live paany.
Vi tillade os kun at fremhæve de økonomiske Følger,
som det har havt for ham, at han ikke er blevet
Embedsmand. Som Privatmand har han ingen Formue;
og siden sin Ungdom, da han oppebar nogen akademisk
Understøttelse af sædvanlig beskedent Maal, har han
været henvist til som Forfatter og Privat-Docent
at fortjene, hvad han behøvede for sig og sin
Familie. Dertil kom siden 1882 en ved privat
Sammenskud tilvejebragt aarlig Understøttelse, der
dog aldrig har været bestemt til mere end foreløbig
at lette ham en Overgangstilstand under vanskelige
Forhold; man forlanger jo heller ikke af en Mand,
at han vedblivende skal leve af privat Hjælp. Og
hvad Indtægten af Skrifter og Foredrag angaar, kan
man med Sikkerhed slutte sig til, at den maa være
aldeles utilstrækkelig til Livets Ophold for en Mand,
tilmed en Familiefader, naar hans Produktion søger sin
Grundvold i omfattende og vanskelige Studier. Endog
for en Forfatter af Romaner og Skuespil betragtes det
i Danmark som i Længden umuligt at leve alene af sin
Pen; saa meget mere da for en Litteraturhistoriker
og Kritiker, selv om det er en Mand af Brandes’s
ualmindelige Energi og Arbejdsevne, en Mand, der ogsaa
har vundet sig et betydeligt Publikum i andre Lande.
Det kan altsaa ikke være anderledes, end at
Georg Brandes, der nu snart er 50 Aar gammel,
maa imødese den kommende Tid med meget alvorlige
Bekymringer. Det er dem, som vi andrage om, at Staten
vil hæve ham over, selv om der ikke bliver Tale om
Embedsvirksomhed.
Vi tænke herved ikke paa at afvæbne Modstanden imod
ham. Det vilde ikke alene være umuligt; men vi,
som indsende dette Andragende, forbeholde os, hver
for sig, paa mangt et vigtigt Punkt at være hans
Modstandere. Men vi nære nogen Tillid til, at endog
hans mest afgjorte Modstandere maa føle, at et Liv,
forbitret af økonomiske Sorger, vilde være en Lod,
der ikke stod i noget retfærdigt Forhold til den
Virksomhed, han har udfoldet. At vække Modstand,
endog heftig og i ideel Betydning uforsonlig Modstand,
har Ingen nogensinde undgaaet, som med Ild og Energi
har kastet sig ind i Kampen om Livets vigtigste
Problemer. Og Brandes har, baade ved Indholdet og Formen
af hvad han har udtalt, mindst af alle undgaaet eller
villet undgaa det. Han selv har ikke bejlet til Statens
Gunst. Men vi, som af egen Drift fremsende denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>