Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarde Tider. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enkelthederne. Men saa meget er vist: Jeg fik et
Indtryk af Sammenhængen i den aandelige Verden;
af noget stort, overlegent, noget frit og friskt;
af, at der var andet og mere til i Verden, end hvad
som kunde øjnes fra Læderstræde og Højbroplads, ja,
selv fra Dalum eller Askov Højskoles Vinduer. Og
jeg fik et Indtryk af en Mand, der vejede noget i
vort dværgagtige Samfund, hvor Alle allerhelst al
Tid mener, hvad Alle al Tid har ment, og hvor det
officielle Hykleri med tilhørende Fejghed er stort
indtil Himlene.
Dog, hvad er jeg? en enkelt Ubetydelighed, - ja vel,
men én blandt mange, mange Tusinde, der staar i Gæld
til Georg Brandes og ikke skammer sig ved at erkende
det.
Staar ikke hele Landet i Gæld til ham? I kan sige
baade det Ene og det Andet om og imod ham og faa Ret
ogsaa hos mig i en god Del. Og alligevel?
Har han ikke givet os et Stød herhjemme? Er der ikke
en ny, frisk Begyndelse at regne fra hans Fremtræden
paa vor lille Skueplads.
. . Skylder ikke ogsaa den danske Folkehøjskole ham
en hel Del?
Der er et Træk, som med sørgelig Hyppighed gaar
igen i Historien og ikke mindst i vor: vi misagter
og paaskønner ikke de store eller fremragende Mænd,
saa længe de endnu lever iblandt os. Naar vi saa
endelig har pint eller ærgret Livet af dem, sjunger
vi Hosianna over deres Lig, udgyder Strømme af
Taarer og yder Bidrag til smukke Gravmæler. Vi gaar
strengt i Rette med Fortidens Blindhed og Fædrenes
Forsyndelse. - Tyge Brahe - Ewald - Rask!
Hvorpaa vi ved først givne Lejlighed gør det selvsamme
om igen.
Adressens Skæbne blev denne: Da den kom til Behandling
i Rigsdagen 1891, blev jeg fra alle Sider angrebet; et
Hovedargument var, at jeg end ikke selv havde villet
indgive nogen Ansøgning. Bevillingen til mig gik dog
igennem i Folketinget, hvor blandt andre C. Berg,
der politisk paany var slaaet om, og Falkenstjerne,
skønt Grundtvigianer, med Varme talte for mig, mens
man havde overdraget en Karakter og Intelligens
som Lars Dinesen at tale imod mig. Falkenstjerne
gjorde bl. A. gældende at den selvsamme Beskyldning
for Usædelighed, der nu rettedes mod mig, i sin Tid
var bleven rettet mod de Mænd, der var Modstanderne
dyrebarest, Luther, og Grundtvig, som mod saa mange
andre store Mænd. Bevillingen faldt i Landstinget
efter en Tale af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
