Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarde Tider. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
10.
Georg v. Vollmar og hans Frue kom ikke længe efter
at hilse paa mig. De trøstede mig med,, at jeg havde
et Barn tilbage. Deres egen Lod lignede min, men var
endnu haardere. De havde mistet deres eneste Barn,
imedens Vollmar for en saakaldt politisk Forseelse
var spærret i Fængsel.
Og Livet begyndte at gaa sin Gang paany. For den
Omverden, som havde Brug for mig, var det jo, som om
Intet var hændt; man bragte mig Bøger, som man bad
mig bedømme; man anmodede mig om Tidsskriftsartikler
uden at forstaa, jeg var som lammet, og at alt Liv
Maaneder igennem stod stille i mig. - Jeg havde hidtil
været en Skude med en Læk; nu havde jeg to.
Jeg læste i Flauberts Breve hans Klager over, hvor
lidet hans Bøger blev solgte; man forstod ham jo
slet ikke. Og dog gjorde han hvad der for mig vilde
været overvældende Lykke. Jeg følte, at min Ulykke
var literært det danske Borgerskabs forfærdende
Interesseløshed. Mændene havde jo sjældent Tid og
Hoved til at læse, og disse Grossererfruer i Silke
behøvede ikke at vide noget; det var for dem ingen
Skam. Ved deres Middage smilte Ingen ironisk, naar
Uvidenheden, tyk og selvtilfreds, viste sit Fjæs.
Det var i disse Hovedstads-Saloner nok at kende
Indholdet af nogle kummerlige Aviser, af en Del
nylig opførte Teaterstykker og af den sidste Roman.
Derpaa var jeg strandet. Jeg var til Mode indvendig,
som det ser ud paa Teatret, naar ved Sceneforandring
utallige tunge Skyer sænker sig og fylder Scenen - kun
at der hos mig ingen Sceneforandring resulterede deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
