Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- "Jeg tror ikke, der gives nogen rigtigere." - Saa
hent Champagne, raabte han, Dagen skal fejres. -
Jeg kom til ham vel ved 5-Tiden; jeg maatte blive
til Kl. 11 Aften, og da jeg gik, var det mig,
som havde jeg kendt ham og hans heftigt følende,
entusiastiske Hustru et Menneskeliv. Israels saa bort
over mine Skrifters Ufuldkommenheder og Mangler;
de er, sagde han, for en Maler de eneste morsomme
Bøger om Literatur.
Hvilken dejlig Stad, Haag med den store Park i Byens
Midte og det røde Paladskompleks og de gamle Træer
og seksten hvide Svaner, der sejlede over Parken. Og
da Fuldmaanen stod paa Himlen, hvor hyggeligt og
indtagende var da Alt!
Israels skænkede mig en hel Dag for at vise mig
Scheveningen, og aabnede mine Øjne for de hollandske
Kvindetypers særlige Skønhed, alt mens han fortalte
mig Episoder af sit Liv.
Denne lille Rejse fik det Efterspil i den danske
Presse som hidtil alle mine Rejser. Det var Festen
for mig i Antwerpen, som ikke tillod den at sove.
At denne Fest var en Hædersbevisning for Danmark,
blev naturligvis uomtalt. Derimod havde først Avisen,
efter den en Mængde andre Blade, faaet fat paa et
Nummer af et mig ubekendt lille belgisk Sladderblad
La Chronique, hvor, vistnok i bedste Mening, var
fortalt, at jeg ved Festen i en privat Samtale
skulde have sagt, at Danmark stod under Rusland,
at der stadigt laa et russisk Krigsskib paa Reden
ved Kjøbenhavn, rede til at beskyde Byen - med mere
af samme Surdejg. Atter forargedes man i de danske
Provinser over mine Bagvaskelser af Fædrelandet paa
fremmed Grund.
Jeg skrev til Pol de Mont og spurgte ham, hvem
der kunde have skrevet sligt Vrøvl og sat det i
Bladet. Han svarte, at selvfølgelig ingen af vore
Venner, der havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>