- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
324

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 11

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jeg véd saa omtrent nu, hvad jeg duer til; og jeg
duer mindst af alt til at være i nogen Livvagt.

Jeg er hverken aandrig eller kundskabsrig eller
literær eller noget af alt det; jeg er en Mand,
der elsker Styrken, Skønheden og Friheden. Jeg
bøjer mig i Beundring for den "Linje" i Dig - den
uafbrudte Linje - der betegnes af Styrke, Skønhed
og Frihed. Jeg er naaet sent frem i Udvikling; Du
var færdig fra første Haand, har aldrig bøjet af,
har gjort dine Dumheder, men altid ligelinjet - -
- Du er et stort Stykke mandligt Danmark i dette
Decennium, hvor det Udviskede regerer os.

Vi ses maaske - eller rimeligvis - aldrig mere;
det er kun Smaapiger og tarvelige Journalister, som
"forsones" igen. Men fra den Dag derude ved den gamle
Professors Jordfæstelse er jeg din Ven; og Du kan
stole paa, jeg skal tage haardt i, Side om Side med
Dig, hvor langt vi saa er fra hinanden.

Det svor jeg ved mig selv, da jeg stod alene derude
paa Skibskirkegaarden. Eller bedre: jeg havde disse
fire sidste Aar lagt alle Bogstaver til Rette i min
"borgerlige" Edsformular. Dette er endnu bedre,
end at skrive min Fader et Digt.

Du gode Gud; at Niveauet skulde kunne sænkes saa dybt
- det havde vi dog ikke Anelse om i Begyndelsen af
Halvfjerdserne, hvor megen Intuition vi end rykkede
i Marken med. Vi bevarede alligevel et lønligt Haab
- iovermorgen, eller næste Uge, næste Aar sker der
Noget. Der vil gaa Frihed, Skønhed, Styrke over det
lille Land.

Og der gik alt det modsatte over os Allesammen; vi
er endt som det tarveligste tyske Duodezrige, hvor
Folket raaber Hurra, naar den røde Kusk viser sig - et
Kongerige for den habile Middelmaadighed - et Land for
Børn og barnlige Sjæle, for Tanter og Kammerjunkere
og indre Mission og bajersk 01 og ørkesløst Bynyt.

Nej, vi troede dog ikke, at det skulde komme dertil.

Vi er - højt regnet - et halvt Hundred Mennesker,
som bærer dette Land og for hvem det er en Lidelse
at bære.

De fleste af os holder det kun akkurat ud at være
derhjemme og "bære". De, som kan, vandrer ud -.-
men tager hele Byrden med sig.

Nuvel; i Modsætning til Fattigdommen, Slappelsen,
Forkuetheden og Modløsheden, saa vil vi netop ikke
trættes, forkues osv. Det er os, som er Danmark
- og ikke Tanterne, Kammerjunkerne og Øllet i
Kjøbenhavn saavelsom Middelmaadigheden paa Land og
i Købstad. Overalt i Tyskland, hvor jeg har hørt dit
Navn nævne med Højagtelse og Beundring, hed det altid:
"der Dåne Georg Brandes". Saaledes var det stedse og
saaledes skal det være. Thorvaldsen i Rom - det var
Danmark; H. C. Andersen ude i Verden - atter Danmark;
Gade ligesaa; J. P. Jacobsen, Du, jeg, de Andre -
vi er det Land og det Sprog, som vi elsker saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free