- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
326

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 11

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

under Frederik VII ikke havde eksisteret, og det var
blevet den afgørende Magt, skønt det var umuligt
at nævne den Aandsretning, det repræsenterte,
og er siden da blevet det bestandig mere, skønt
Aandsretningen er lige uangivelig. Mit Svar lød
saaledes:

Prag, 24. Juli 1892.

Kære Drachmann!

For mig, hvem din Fader under ualmindelige Forhold
havde vist sjælden Velvilje og Sympati, men som aldrig
havde havt Lejlighed til at tilkendegive de Følelser,
han indgød, var det en Fornødenhed at bevise ham,
hvad man kalder "den sidste Ære". Din Fader var en
Mand, der følte stort, tænkte redeligt og sundt. Selv
den, der i Forholdet til ham kun stod som en fjern
Bekendt, maatte føle sig tiltrukket af den elskværdige
Personlighed og dens faste Præg. De Brudstykker
af hans Levned, som i sin Tid offenliggjordes, var
jo rent ud fortræffelige. Sanddruhedens Simpelhed
stemplede disse Meddelelser om sjældne Tildragelser
og store overvundne Vanskeligheder. De henrev
mig. Din Fader var ikke at bevæge til at udgive
sin Levnedsskildring helt. Mindet om udstaaede
Genvordigheder i Barndommen mere endnu end en
vis Skyhed holdt ham tilbage. Hans Efterladte bør
betragte det som en Pietetshandling imod ham og som en
Pligt mod Læseverdenen at give den hans Erindringer
ubeskaarne. Der vil være meget at lære deraf, og
Skriftet vil vinde den Døde Hjerter.

Vi mødtes efter lang Tids Forløb ved hans Grav,
og Du har villet, at med ham, der gerne havde set
alle frugtbare Kræfter i Danmark forbundne, skal for
bestandig en gammel Tvist være begravet. I et smukt
Digt fra Oktober ifjor rakte Du mig din Haand og trak
den paany tilbage. Ved din Faders Grav rakte jeg Dig
min, og tag min Tak for det Haandtryk, hvormed Du nu
har grebet den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free