Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 11 - Opgang i Indflydelse. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de Levendes Sammenslutning med de Døde og de Ufødte,
Nutiden med Fortid og Fremtid. Dette Synspunkt er ikke
det eneste, ikke engang det højeste; thi Mennesket
er som Personlighed mere end Barn af sit Land; men
det er for Stillingen til Fædrelandet det afgørende,
tror jeg, og lærer En at undgaa Overvurdering.
Tidligt var Du lovende, som det kaldes. Du er i anden
Forstand lovende endnu. Mange Løfter har Du holdt og
mere end holdt; men Du er ung nok endnu til at ville
binde dig selv ved at give Løfter. Det er dristigt
og derfor uforsigtigt. Maatte Du kunne holde disse
nye! Ingen har fra først af havt mere Glæde af at
se dine Evner spire og vokse end jeg. Ingen vil det
volde mere Glæde at se Dig fremdeles vokse og vinde
som Personlighed og som Kunstner.
Din
Georg Brandes.
12.
Holger Drachmanns Spaadom om Fremtiden: "Vi ses maaske
- eller rimeligvis - aldrig mere" blev hurtigt gjort
til Skamme. I de seksten Aar, han endnu havde tilbage
at leve i, saas vi tidt og kom hurtig i det gamle,
broderlige Forhold til hinanden. Den Poesi, hvoraf
hans Væsen undertiden formelig kunde strømme over,
det barnligt Ægte i hans Følelsesliv, som kunde komme
til Udbrud - et Øjeblik efter at han havde indtaget
en Stilling som Poseur - bødede paa den Mangel paa
Evne til i streng Forstand at tænke, som var ham
fuldt bevidst. Først og sidst var det hans sprudlende
lyriske Talent og hans gode Hjerte, der vandt mig
for ham paany. Den gamle Trolddom forenede os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>