- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
347

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 16

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

min Person, og Hørups Gruppe i Forvisning om
Umuligheden af at skaffe mig Professorgagen havde
nedsat Forslaget til at gælde 2000 Kroner aarligt,
havde, som alt berørt, Folketingets Flertal vendt sig
imod mig, og Hr. Goos, som var Hovedtaleren, støttede
sig til at jeg ved at modtage et Fakkeltog, som for
en stor Del bestod af Arbejdere, havde afsløret mig
som Socialist og gjort mig umulig. Det blev desuden
paany kraftigt gjort gældende imod mig, at jeg end
ikke selv havde villet indgive nogen Ansøgning.

Hørup holdt ved den Lejlighed en Tale, hvori
han bl. a. sagde: "En Række Medlemmer har siden
ifjor forandret deres Stilling til vort Forslag
om Dr. Brandes. Hvorfor? Ordføreren sagde, at det
var, fordi Brandes siden da er bleven indlemmet i
det socialdemokratiske Parti. Hørdum har oplyst, at
Partiet ikke deltog i Festen. Forresten burde det have
glædet Ordføreren, at der er saa megen Interesse i den
arbejdende Befolkning, at den har kunnet slutte sig
til en saadan Fest. Det ser smukt ud i Modsætning til
Lunkenheden hos en Del af de saakaldte Dannede. Det
var ikke en Socialdemokrat, men en Student, der talte
om Hadet, og det var Hadet til Spidsborgerligheden
(Tutein: Ja, det er os). Naar det ærede Medlem siger
det; men nogen Nødvendighed var der dog ikke for, at
Ordføreren meldte sig ved det blotte Ord Spidsborger.

"At bebrejde os at vi kun har opstillet denne ene
Understøttelse er ubilligt; vi havde kun den ene
Dr. G. Brandes; der var ikke flere af den Slags .....
Ministeren siger, at han angriber Samfundet. Sligt
læser man i daarlige Aviser, men Ministeren deler dog
vel ikke den kinesiske Anskuelse, at Samfundet er
færdigt, som det er, og at alt Nyt er Uorden. Ligesom
det økonomiske Samfund ikke er Summen af de
forhaandenværende Værdier, men disse Værdier i Arbejde,
Vækst og Udfoldelse, saaledes er ogsaa det aandelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free