Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødt og Graat. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2.
Jeg selv passede min daglige Gerning. Nye Udgaver
af mine Bøger, som var blevne fornødne, tvang mig
til Gennemsyn af Hovedstrømningernes femte Del,
derpaa til grundig Omarbejdelse af den tredie Del,
som efter atten Aars Forløb endelig fik den Skikkelse,
jeg fra først af ikke havde mægtet at give den, og
af fjerde Del, som kun blev gennemrettet og udstyret
med enkelte Tilføjelser. Et Værk af den Art er som
et Konversationsleksikon eller som Befæstningen
omkring en By. Saasnart Arbejdet er fuldført, maa
det genoptages og udbedres.
Jeg holdt ved en Forestilling paa det fri Teater et
Foredrag om Bredahl, for Arbejderne i Rømersgade et
Foredrag om Renan, og stod i en stærk Brevveksling
med Hensyn til Overførelsen af mine Arbejder paa
Russisk, Czechisk og Polsk. Paa Universitetet holdt
jeg den tredie, afsluttende Række af mine Foredrag
om Shakespeare, som optog mig i højeste Grad, om jeg
end vidste, at jeg maatte have et Ophold i England
med Studier i Britisk Museum bag mig, før jeg kunde
udarbejde dem til Trykken. Der gik da ogsaa Aar hen,
før jeg var saa vidt.
Min Forbindelse med Udlandet var ret levende. Fra
Frankfurt, hvor man alt i 1884 havde valgt mig ind i
Udvalget for Oprettelsen af Schopenhauers Mindesmærke,
modtog jeg Meddelelse om at det var fuldendt, fra
Amsterdam blev jeg anmodet om at medvirke ved en
Publikation til Ære for Moleschott, fra Milano ved en
til Ære for Christofer Columbus, fra Petersborg ved
en til Fordel for de af Hungersnøden medtagne Egne;
fra Belgien blev jeg anmodet om at udnævne Medlemmer
for de tre nordiske Riger til Laveleye-Comitéen,
som skulde uddele Præmier i Statsøkonomi, og alle
mine Indstillinger blev fulgte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>