Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødt og Graat. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg har svart hende: "Haardhed kalder De det. Haardhed!
Det er lidet træffende. Ak nej! Det er selve det dybeste
i min Natur, som taler dér, det Ypperste i mig. Derfor
bad jeg Dem saa indtrængende, ikke at tro noget Ondt om
mig, fordi jeg blot ved Tanken følte Urmennesket bruse
op i mig - og jeg vidste, at i saa Fald Alt mellem os
var forbi. Jeg har kun ét Ord, som én Energi. Dette er
selve Grundkraften i mig, det Samme, som bevirker, at
ingen ydre Modstand gør Indtryk paa mig, endsige slaar
mig ned. Den indre Halshugning af "Næsten" fuldbyrdes i
visse Tilfælde i min Sjæl næsten af sig selv, uden at
jeg gør noget til det, ligegyldigt hvor meget den smerter
mig."
Alligevel bevægedes jeg let af uformodet Velvilje. En
Dag søgte et ungt Pigebarn mig og forestillede sig
uden videre som Frk. Ulla M., der underholdtes af en
rig Englænder. Hun vilde blot sige mig, at hun læste
alt hvad hun kunde faa fat paa af mig og havde sin
Glæde deraf. Jeg véd ikke hvorfor; men den Varme,
hvormed den lille letfærdige Skabning talte, rørte
mig mer end Anerkendelse af nogen Sagkyndig. Og naar
jeg nu saaledes indfletter, hvor megen Tak, der i det
Aar blev sagt mig, synes det maaske, som følte jeg mig
lykkelig derved og havde mit Liv deri. For mig var alt
dette et daarligt Erstatningsmiddel for Lykken. Det
var som at besidde et usselt Billede af den Elskede
istedenfor at eje hende selv. Jeg følte det da, som
om vi Mennesker oftest lever paa Surrogater. Et da ti
Aar gammelt lille Skuespil af Otto Benzon med denne
Titel Surrogater havde længe syntes mig at sige et
forløsende Ord. Paa et Skilt i Tyskland havde jeg
dengang læst Echter Feigenkaffee. Paa et Skilt i
Vingaardsstræde stod Ægte Flødemagarine. Det forekom
mig som svælgede jeg i Figenkaffe og Flødemagarine,
mens jeg nøjedes med Beskuelsen af Fotografier,
altsammen (som Surrogater) af den utvivlsomste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
