Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødt og Graat. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Bladet, løb om paa Børsen med en Liste, hvorpaa
de opfordrede til at tegne Frasigelser af det Organ,
"der forhaanede de nationale Minder". Børstidende
fik ved den Lejlighed flere hundrede Frasigelser,
hvad i Forhold til Bladets Oplag var af Vægt.
Saa fjantet var dengang den politiske Fanatisme.
Ernst Brandes blev paa alle Omraader hæmmet af
Hadet. Det havde ingenlunde oprindeligt været hans
Hensigt at ende som Bladudgiver. Han var en Autoritet
i Børs-og Banksager; han havde stort administrativt
Talent. Men han kunde aldrig opnaa den ringeste
Stilling. Hans Ønske var at være Bankdirektør, og
han skuffedes talrige Gange. Da han var udpeget
af Handelsbankens Chef Le Maire, som tilbød ham
Direktoratet, blev hans Ansættelse forhindret af
Ministeren Nellemann, tidligere Bankens Direktør,
og af enkelte Grosserere, der særligt beærede mig
med deres Had. Endog en ringere Ansættelse som
Bestyrer for Nationalbankens Filial paa Lolland, en
Plads, som kunde bestyres af en almindeligt begavet
Kontorist, blev ham negtet. Saa nødtes han til at
blive Journalist, lærte sig med ikke ringe Møje at
skrive klart og godt, opnaaede Anseelse som økonomisk
Forfatter. Da han, som alt berørt, ikke kunde komme ud
af det med den ene af Politikens Udgivere, stiftede
han stædigt sit eget Blad og satte sin Formue ind
derpaa. Skønt det ikke vandt Jordsmon, vilde han ikke
høre op, "for ikke at unde de andre den Triumf". Han
skyldte alligevel ved sin Død intet Menneske en Øre.
Hans Forældre bar denne Ulykke med rolig Fatning,
men det var som om deres Ansigter forandrede sig,
og de var da 76 og 74 Aar gamle.
Hørup skrev om Ernst Brandes disse træffende Ord: "Han
satte sin Stolthed i at være den rene og skære praktiske
Forstand. Mod al Slags genial Forfløjenhed stillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>