Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødt og Graat. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skikkelser som Esaias Tegnér eller Schack Staffeldt
havde aldrig staaet for mig som Væsener, i hvilke
mit eget Væsen kunde finde Rum; de pirrede alene
min kritiske Forstand som dunkle Lignelser, i
hvilke det gjaldt om at finde den Ubekendte. Den
antydedes hos Tegnér i Digtet Mjältsjukan, røbedes
hos Schack Staffeldt i de Digte, hvor hans Lidenskab
for Al-Enheden bryder frem, i den filosofisk poetiske
Lyksalighed ved at møde Altets polære Modsætninger som
Vaar og Høst eller Naturens skilte Udviklingsstadier
som Blomst og Frugt forenede, eller i Glæden ved at
fornemme de ellers adskilte Køns Sammensmeltning i
den mandlige Kastrats kvindelige Stemme.
Naar jeg derimod i sin Tid havde følt mig tiltrukket
af Ferdinand Lassalle, saa forskelligt hans
Aandsomraade var fra mit, saa beroede det paa det
Stridbare i hans Væsen, paa Tapperheden i hans Sind,
Grundigheden af hans Kundskaber og Fyndigheden af hans
Sprog. Han var en Kamphane i stor Stil. Forsaavidt
jeg i Halvfjerdserne var udsat for at indskrænkes til
det Samme, kunde jeg finde Hvile i Sysselsættelsen
med ham.
En omfangsrigere Aand af Kæmper-Typen var Lord Byron,
i hvem jeg dengang samtidigt havde fordybet mig,
og hos hvem jeg fandt meget, jeg fuldt forstod, og
som anslog Strenge i mit Bryst. Men mere end Byron
var det dog i hin Tid Shelley, som betog mig ved sit
Væsens uselviske Oprør mod enhver forkastelig Vedtægt
i Sæder som i Dogmer, dette Oprørske i uopløselig
Forening med den reneste Poesi, den skærest og sødest
klingende Lyrik.
Hvad de Franskmænd, jeg fremstilte, angaar, havde jeg
tidligst beundret Mérimée og Musset. Jeg havde følt baade
med Musset og Hugo, men kun fundet enkelte Elementer
af mit eget Væsen i dem, og Sysselsættelsen med dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
