Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødt og Graat. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meget indtrængende havde jeg derefter i sidste Del
af Hovedstrømninger fremstillet Heinrich Heine. Jeg
havde ikke, saaledes som Börne og andre, angrebet ham
som ikke oprigtigt revolutionær; jeg havde stræbt
at forstaa og forsone de forskellige Sider af hans
Væsen. Jeg viste, at han ræddedes for et Liv uden
Skønhed, for det store Arbejdshus uden Overflod. Og
jeg fortsatte:
Dog hvad der end mere vakte hans Uvilje, var et
Liv uden Storhed, med Lighed i Middelmaadigheden
til Religion, med Hadet til Geniet, til de søgende
Aander og til dem, der aabent forkaster nazarensk
Afholdenhed, til eneste virkelig Moral. Hvad han i
lige Grad afskyede, var Samfundet, som han kendte det,
regeret af et Præsteskab uden Aand og af en Adel uden
Finhed, og saa et Samfund, som han forudsaa det,
bestaaende af frigivne Slavesjæle, der kun havde
ophørt med det Kryberi, der var deres Instinkt, for
at give den Misundelse Tøjlen, som var Kærnen i al
deres Sædelighed.
Han var visselig for Revolutionen mod Ludvig d. 16.,
denne skikkelige Kleinsmed, der var bleven Konge. Dog
var han lige saa vist for Cæsar mod Brutus, denne
Klodrian af en Aagerkarl, der ikke kunde andet end
stikke en Kniv i en stor Mand.
Han indbildte sig at være Monarkist; han kaldte sig
kongetro af Overbevisning, fordi han var cæsarisk
sindet og manglede Ordet. Han indbildte sig at være
Demokrat, han kaldte sig derfor, fordi han var født
som Plebejer, hadede enhver uretfærdig Fødselsforret,
og følte sig stillet i en evig Opposition til
Junkere og Præster. Men i sit inderste Sjæleliv var
han følgeret. Den tilsyneladende Modsigelse i hans
politiske Sympatier og Bestræbelser kom af at han
elskede Storhed og Skønhed saa højt som Frihed og ikke
vilde ofre Menneskeslægtens højeste Udvikling paa en
uvirkelig Ligheds og virkelig Middelmaadigheds Alter.
Trods Hævdelsen af Heines i Tyskland altfor hyppigt
miskendte Storhed som Lyriker havde jeg under en
gennemført Sammenligning udviklet, hvorfor han endog
som lyrisk Digter stod tilbage for Goethe.
Om Goethe selv havde jeg, som ovenfor nævnt, i Aarene 1888
og 1889 holdt Forelæsninger. Medens vi om Shakespeare
véd altfor lidt, var Vanskeligheden for mig her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
