- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
14

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 5

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andens Komik beroede paa, at han var Franskmand og
udbrød: C’est grand bon, beaucoup bon. - Naar han
sagde Oui, vakte det overordentlig Moro, og man
gjentog med mange Fagter: Mi, Mi!

Præsternes Prædikener svarede i folkelig Kunst til
Skuespillene. Mange var veltalende, og de voldsomme
Haandbevægelser, de benyttede, virkede fortræffeligt
En kraftig, mørk, svedende Præst prædikede paa
Kristi Himmelfartsdag over Teksten: Hvorfor staar
I her saa ledige? "Saaledes siger ogsaa jeg, der
ikke er Engel af Natur, men mere end Engel ved min
Sendelse" (Sandt at sige lignede han ikke en Engel
af Natur): "Hør Stormen tude, hør Lucifers Rasen,
se alle Kirkens Fjender, hvor de tumler sig (come
agiscono). Hvorfor staar I ledige? Aldrig har Tiderne
været saa fæle. Gører gode Gerninger, øver Kærlighed
for at beskæmme og besejre disse Satans Børn!"

En anden Præst i San Paolo Maggiore, en mager,
hysterisk Skabning med fortrukket Ansigt, der ikke
nøjedes med at gestikulere, men sprællede som Djævelen
i et Vievandskar, gik op og ned langs hele Korets
Længde med udbredte Arme som under Kramper, talte
i lutter Udraab: O Maria, o vergine, tu sei bella
come la luna, lieta come il sole, terribile come il
fulgore osv. og blev efter at have skiftet Klæder
for Alteret og have uddelt Sakramentet, omringet og
bestormet af en Masse Kvinder, mest i Trediverne;
han krammede deres Hænder, og deres Ansigter skinnede
af Fornøjelse.

Imidlertid tog denne Befolkning sig ypperligt ud
ved sine Fester, især ved de landlige, saaledes ved
den for Madonna dell’Arco, der er kendt fra Leopold
Roberts Maleri, hvor Vognen holder med de forspændte
Oxer paa Tilbagevejen fra den.

Over hver Vogn var udspændt et stort Stykke grovt
Lærred i en Halvbue. Selve Vognen var en lang Karre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free