- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
17

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Væsen, men laant og efterlignet og stjaalet fra
os. Hvad vilde du da fornemme, ifald Athen blev
til for dine Øjne, Feidias’s, Platons og Perikles’s
Athen!

Men lige fuldt: Aanden fra Hellas slog mig i Møde
her. Og jeg elskede ingen anden Kunst som den
græske. Det forekom mig, som var Oldtidens Grækere
det eneste Folk, der var kommet helt naturligt
til Kunst. Største Delen af det Moderne var kun
Efterligning af denne gamle Kunst, og lignede den
tilmed ikke.

Det græske Folk syntes mig mere og mere det eneste,
der forstod Livet, snart naivt, snart dybsindigt,
snart tungsindigt, men altid uden Dumhed og Grimhed,
og altid positivt. Hvad forstod Jøderne? At sige:
Du maa ikke - den kolde, fattige, negative Formel.

Og jeg fortabte mig i Skuet af Malerierne fra
Pompeii: Theseus kommer, dræber Minotaurus, og de
unge Piger, Ynglingene omringer ham og kysser hans
Hænder: Heltemod, Taknemmelighed, Befrielsens Glæde. -
Eller den unge Mand sidder paa sin Seng og venter med
en fyldt Pokal i sin Haand. De unge Kvinder klæder
Bruden af. Han lægger Armen om hendes Liv, Haanden paa
hendes Bryst; deres Læber mødes: Ungdom, Livsnydelse
og festlig Indvielse af et Samliv. - Intet Forbud,
ingen Skræmsel. Ingen Fristelse, ingen Slange. Intet
Syndefald og intet Billedhad. Men Musernes Dans paa
Helikon, og Gratier med Blomster om Haaret og tunge
Aks i dejlige Hænder.

Skønheden var disse Mennesker en Trang, en dyb
Livsfornødenhed. De kunde saa lidet undvære den som
Mad og Drikke. De var, levede og aandede i Skønhed, i
Omgivelser, der var prægede snart af Dejlighed, snart
af Ynde. Hver Enkelthed i hvert Stykke Bohave var
individualiseret, intet fabriksmæssigt gentaget. Der
fandtes neppe to Ting i Neapel-Museets umaadelige
Samlinger som var hinanden lig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free