Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
yndefulde Elegance henrev Øjet, og med en enkelt Figur i
Midten. Den syntes at raabe: Det Skønne er simpelt. Og
jeg sagde til mig selv: Kunde jeg komme saavidt
i kunstnerisk Indsigt og Smag som disse simple
Haandværkere, der båres oppe af en Tidsalder og en
Overlevering, saa kunde jeg allerede nu skrive noget,
der virkelig var godt. Naar jeg saa paa en saadan Væg
og tænkte paa mine egne Skrifter, stod de for mig som
Ruskomsnusk. Ja, disse Vægge var stumme Vidner til
min literære Anger og mine literære Forsætter, der
snart dannede en Brolægning som det gamle Pompeiis,
bestaaende af store faste Sten. Ogsaa disse Lavasten
havde engang været glødende, før de blev haarde og
kolde.
Jeg elskede Grækerne for deres Filosofi, som var
Ver-densvisdom og Levevisdom. Den lærte dem paa én
Gang at leve og at tænke. Jeg stræbte at forestille
mig hvad Sokrates havde talt med Aspasia om, og den
græske Visdom syntes mig at bestaa af to Dele, først
af hvad Sokrates lærte Aspasia, saa af hvad Aspasia
lærte Sokrates til Gengæld.
Smerteligt følte jeg mig i disse Omgivelser som
smittet med nordisk Plumphed. Oppe i Norden havde
man behandlet mig som halvvejs fremmed, halvvejs
Sydlænding. Hernede, hvor jeg gjaldt for blond og
altid af de Indfødte kaldtes blond, undrede jeg mig
over at have hjemme i et Land, hvor Folk af min Lød
kaldtes mørke. Og af mine franske Rejsefæller, som
kendte min Afstamning, betragtedes jeg i Grunden
saa udelukkende som Nordbo, at de jævnlig følte
Uoverensstemmelsen. Under det daglige Samliv med
dem mærkede jeg, i hvor høj Grad det nordiske Klima
havde gjort mig til Barbar. Stadigt undrede de sig
over, at jeg spiste pirrende Kryderier som Peber
og Senep til min Mad, gerne drak stærk Vin, yndede
anstrengende Spadseren og Svømning, holdt af voldsomme
Sindsbevægelser som af ørkesløse Drømmerier - hvad
altsammen for dem var nordisk Smag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
