Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tredie Klasse, derfor med et Godstog, var Farten
ikke stærk, men jeg sagde med Bjørnsons Bergliot:
Kør langsomt; thi vi kommer tidsnok hjem.
Som beliggende ved Arno havde Pisa nødvendigvis nogen
Lighed med Florents, men den var en langt mindre
alders-tegnet By. Intet, der kunde lignes med Ponte
vecchios ældgamle, snurrige Dejlighed. Gaderne var
vel bedækkede med de toskanske Byers store, smukke
Fliser, men regelrette og snorlige.
Byens Skønhed var samlet paa den vidtberømte
Duomeplads, der laa ensomt, afsides. Øjet søgte
uvilkaarligt først det skæve Taarn, droges dog ikke
mest deraf men af Baptisteriet, der i Form af en uhyre
Pavekrone fængslede Opmærksomheden, og af Duomen med
sin overraskende Søjlefaçade i fem Stokværk. Fra
dem vendte Blikket tilbage til det skæve Taarn, den
fine, høje, runde Bygning, bestaaende af otte hvide
Marmor-Etager over hinanden, hver af de seks midterste
dannet af fire og tyve yndefuldt slanke Søjler i
Kres. Taarnet vilde været endnu smukkere, om det
havde staaet lodret. Duomen tog sig i Sammenligning
dobbelt skøn, solid og alvorlig ud, blot fordi den
stod. En dyb og mærkværdig Kærlighed til det Lodrette
var øjensynligt indgroet i Menneskesindet. Vi hadede
det skæve. Det oprørte os, fordi Øjet følte det som en
Fornærmelse, og vi vendte os da harmfulde bort. Ikke
desmindre var det denne Bizarritet, denne Hæslighed
i det fine Mindesmærkes Holdning, der havde gjort det
til det eneste berømte i dette Trekløver af Monumenter
og gjort Byens Navn kendt over Jordkloden. Vi elskede
det Lodrette, som vi elskede det Gode. Begge Dele var
et Krav i vor Natur, en Trang i vort Væsen. Ogsaa
skønne Aander Saarede os, ifald de var skæve, som
Rousseau eller Kierkegaard. Det at staa lige paa
Jorden, var Grundbetingelsen for alt andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>