- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
38

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 13

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som den var af syv forskellige Kirker, liggende i
forskelligt Plan.

Faa en Plads, ikke langt fra Byens Midtpunkt stod de
to skæve Taarne, det ene svimlende højt, det andet
tidligt afbrudt, fordi det hældede altfor stærkt, to
blotte Særheder, opførte af gemene Mursten, der ikke
kunde nævnes sammen med det ædle Kunstværk i Pisa.

Befolkningens Type mindede om Roms; denne Provins
kaldtes jo ogsaa Romagna, forhen Emilia, og var
pavelig Ejendom. I Kvindernes Dragt var der en
Tilnærmelse til Milano; dog bar de sjældnere
det gennemsigtige Slør end et lille sort Sjal om
Hovedet, der fæstedes med Kammen til Nakkeknuden;
Hatte saas lykkeligvis ikke. Disse Kvinder smuttede
ikke som Firben lig Milaneserinderne, dansede ikke
ned ad Gaden som Firenzes Damer, svævede ikke som
Neapolitanerinderne, men gik som Romerinderne,
svang Benet ud fra Hoften og satte Foden fast i
Jorden. De syntes besjælede af en solid, alvorlig
ment Sanselighed og koketterede dygtigt.

Universitetet fængslede, baade den nuværende Bygning
og den gamle, det verdenshistoriske Universitet. Hvor
mange unge Danske havde ikke studeret her lige fra
Valdemarernes Tid og Middelalderen igennem!

I Bolognas Akademi saa jeg til min Harme Thorvaldsens
Basrelief Priamus, der udbeder sig Hektors Lig
udstillet som Medlemsarbejde med Underskrift Giungi
Andreas Vennuchi 1829 - et frækt Tyveri. Saaledes
tabte det Danske sig mellem det Fremmede her som
allevegne.

Over Byen lagde sig fra Universitetet et vist Skær
af Kundskab og Lærdom. Man kaldte den "den lærde",
og den havde til Valgsprog Bononia docet.

Man mindedes dette Motto, naar man gik Bolognas Museum
og Kirker igennem. Thi dens Malerkunst var den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free