- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
48

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage, endelig ogsaa Minespil, som røbede, at man
endnu var ved den allerførste Station af Cicisbeatet,
saa man kun smilede og saa ned, istedenfor at se
hinanden ind i Øjet. Af og til iagttog jeg dog ogsaa
en ung Kvinde, der med en mærkværdig og aarvaagen
Udholdenhed undgik en Mands Blik.

Hvad var det, som gjorde disse Kvinder saa smukke?
Først Race og Klima naturligvis, saa den medfødte
Sans for Ynde i Væsen og Adfærd, saa den fuldstændige
Lediggang og Tankeløshed. De var endnu de samme
uforstyrret rolige og dejlige Dyr som paa Tizians og
Veroneses Tid.

Faa Pladsen fodredes, dengang som nu, af de Fremmede
en Skare af Duer. Men disse var ogsaa noget nær
Venedigs eneste Dyr; forsaavidt kunde den kaldes den
menneskeligste By. Der fandtes nogle Hunde, et Par
levende Heste foruden dem af Bronce paa Kirken, ellers
ingen Dyr. Det var maaske derfor, at de venezianske
Malere med saa stor Forkærlighed anbragte enkelte
fine og sjældne Dyr, som Mynder eller Aber, i deres
Billeder. Det var jo ogsaa en Venezianer, Bassano,
der ret begyndte at indføre Dyrene i den italienske
Kunst.

Jeg lod mit Blik dvæle endnu engang ved Biblioteket,
hvis fuldendte Bygningskunst mindede mig en Smule
om Palazzo Farnese i Rom. To Etager af de skønneste
Rundbuer, hvilende paa prægtige Søjler, der hver
for sig indfattedes af Buernes nedre Dele, som i
det underste Stokværk af Farnese. Indtrykket var:
ædel Styrke, rolig Fasthed, Pragt uden Yppighed, let,
stolt Dejlighed uden Strenghed som uden overdaadig
Udsmykning.

Overfor tog det underfulde Dogepalads sig ud som et
arkitektonisk Paradoks; thi det lagde det Massive paa
det Gennembrudte; men dets aabne Søjlegang var saa mægtig,
at den, som Atlas bærer Jorden, bar Stokværket med de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free