- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
51

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 16

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Neppe var jeg paa Vejen fra Verona kommen ind i
Tirol, før jeg saa en Himmel, hvis Udseende jeg i
næsten et Aar havde glemt; smaa blaa Klatter spredte
mellem Klumper af graasorte Skyer, drivende Taager,
Mørke Kl. 6 om Eftermiddagen i Juli Maaned. Jeg
frøs elendigt i min tynde Dragt, da vi gik over
Brenner. Saa blev Himlen helt graa og tung som Bly,
Regnen øsede ned Nat og Dag igennem, Kulden forekom
siberisk.

Mange andre Sorgens Tegn viste sig. Folk begyndte
at snakke Tysk og ventede, at man forstod dem.
Samtidigt tabte som ved Trylleri Ansigterne
deres Form. Kindernes skønne Oval blev til langagtig
Magerhed; Mændene havde grimt Skæg og smudsige
Støvler; Kvinderne tabte deres blide Udtryk af let
jordisk Erotik og begyndte at se ud som forstod de
at spare.

Til Rejseselskab havde jeg en tysk Frøken paa mildest
talt 29 Aar, der ikke kunde lide Italien og i sin
smagløse Pynt fortalte mig, at alle Italienerinder var
"so schlampig angezogen"; en tysk Herre havde ved at
støde hende med Foden (!) gjort hende opmærksom paa
en florentinsk Dames gruelige Dragt. Jeg tænkte,
men sagde ikke .... dog hvad jeg tænkte, vil jeg
ogsaa nu fortie. Jeg sagde, men tænkte ikke: Gewiss,
es ist ein wahres Vergnügen, die hübschen, deutschen
Toiletten zu sehen. Det aabnede Medusens Hjerte, og
hun fortalte mig nu med en Tungefærdighed uden Mage,
at hun kom fra Perugia og skulde vende tilbage dertil,
for at gifte sig der. Men, tilføjede hun koket, jeg
troer ikke, jeg gør det. Ser De, han er Ølbrygger i
Perugia, en Enkemand paa seks og tredive. Han vil
have mig til Kone. Men jeg kan ikke bestemme mig;
jeg gad føre et roligere Liv. Jeg skulde da staa for
Beværtningen, og dér sidder de Herrer italienske
Officerer til Kl. halvto om Natten. Kl. 5 maa man
saa paany være oppe. Og ser De: Manden er dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free