Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Vinduet i Skjorteærmer. Men da jeg traadte ind,
havde han taget en Fløjels Jakke paa. Han knugede
mig til sit Bryst, saa jeg nær havde tabt Vejret.
Jeg fandt ham smuk. Han havde en Pande uden Lige, klare
Øjne, langt lokket Haar. Vi talte straks to, tre Timer
sammen, en Del om hans Arbejde, om vore Kaar hjemme,
angaaende hvilke vi stemte overens, ogsaa en Del om mig.
Jeg gik paany med Lange paa Galleriet, og gik igen
til Ibsen, der tog mig med til det smukt beliggende
Waldschlösslein, hvor vi spiste og drak Øl. Han
meddelte mig de Forsøg, Bjørnson, som da var mig
gram, havde gjort for at faa Ibsen til at undgaa al
Forbindelse med mig, og viste mig de Paagældende
Breve; meget beklagede han sig ogsaa over den
paatrængende Iver, Redaktionen af Ide og Virkelighed
havde udfoldet for at faa ham til Medredaktør. Rudolf
Schmidt havde skrevet ham seks, syv Breve til i den
Anledning og paadraget sig et yderst bidende Svar,
der er udeladt af de Ibsenske Breve, som i hans sidste
Leveaar udgaves.
Ibsen talte en Del om nordiske Kulturforhold og
nordisk Poesi. For ham som for mig var hele vor
Dannelse forældet, laa bagud for den i Europas
Hovedlande. For Stortingets Bønder var endnu Mallings
Store og gode Handlinger en passende Læsning. Om dansk
Digtning talte han uden Begejstring. For Heiberg havde
han betydelig Respekt, havde ogsaa i sin Tid givet
ham Ret i hans Polemik overfor Hebbel og andre; nu
tvivlede han paa Heibergs Ret, da han havde modtaget
nye Indtryk fra Udlandet. Om Henrik Hertz dømte han
køligt; det var gaaet ham nær, at man havde fundet
Lighed mellem Gildet paa Solhaug og Svend Dyrings
Hus. Ninon led han ikke; den var fransk. Da jeg leende
tog til Genmæle og paastod, der gaves ikke noget,
som var mindre fransk, undrede han sig meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>