Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kundskaber og forbedre, hvad der var Hastværksarbejde.
En saa stor Barnlighed kan maaske synes utrolig; jeg
var imidlertid ikke blot i Almindelighed uerfaren,
men trods mine onde Anelser paa Rejsen om hvad der
ventede mig ved min Hjemkomst, bleven forvænt ved nu i
lang Tid at have levet med Mennesker, der overlegent
begavede altid havde opfattet mine Anskuelser med
Velvilje, havde fortolket dem i bedste Mening og
modsagt dem uden Forudindtagethed, hvor de fandt dem
uoverensstemmende med de virkelige Forhold.
I Februars Midte udkom første Del af
Hovedstrømningerne under Titlen Emigrantliteraturen.
Den første Virkning, jeg umiddelbart sporede, var den,
at Dagbladets Redaktør, Steen Bille, tilbagesendte mig
en Artikel, i hvilken jeg havde imødegaaet et yderst
ondsindet Angreb paa mig af Ploug i Fædrelandet, og
erklærede, ikke mere at ville optage Artikler af mig i
Bladet, eftersom jeg jo nu "havde fundet et Organ og
en Meningsfælle i Dagens Nyheder." Imødegaaende det
Forlydende i Dagens Nyheder, at Universitetet havde
lagt mig Hindringer i Vejen og at man burde kræve
dets Festsal for mig, til man sprængte dens Døre,
havde jeg i sin Tid skrevet et Par Linjer, at dette
ikke forholdt sig saaledes, da jeg ingen Ansøgning
havde indgivet. Herpaa havde Dagens Nyheder svaret:
Vi har intetsteds sagt, at Hr. Brandes har søgt
et større Lokale eller er bleven afvist. Vi havde
ganske vist, da han ved sin tredie Forelæsning
ytrede Haab om at kunne samles med sine Tilhørere
i et større Lokale og da dette ikke blev Tilfælde,
troet, at der fra Universitetets Side var blevet
lagt ham Hindringer i Vejen, men vi har ikke sagt
dette. Vi har kun noteret Universitetets Mangel paa
Imødekommen, idet det ikke selv tilbyder den unge
Mand, hvad han strengt taget ikke har Ret til at
fordre. At Rus-Auditoriet ikke kan rumme Hr. Brandes’
Tilhørere, kan Universitetsprofessorerne ikke være
i Uvidenhed om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>