- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
69

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 6 - Hjemme. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ret til Forsvar. Dersom Danmark havde havt en Presselov
som den belgiske, vilde mit Liv have artet sig anderledes.


7.

Fra den Dag, da Dagbladet tvang mig til at lade
min Artikel trykke som betalt Inserat, var min
Stilling i Landet forandret. Havde jeg et Minut
kunnet tro, at et større Antal vilde tage mit Parti
og finde det usømmeligt, at Bille lod en Forfatter
med den Anseelse, jeg hidtil havde havt, skrive
under Inserater, saa opdagede jeg snart, at selve
dette opfattedes blot som lærerig Kendsgerning, som
Maale-stokken for, hvor dybt jeg var sunket. Bille
selv, hvem jeg i saa mange Aar havde kendt, hvis
Dagblad var mit Organ og i hvis Hus jeg var kommet,
han, som ikke et Aar forinden havde tilbudt mig
Ledelsen af sit halve Blad, ophørte fra den Dag af
at kende og hilse mig paa Gaden.

Saa ussel og ringe den Omstændighed var, den gjorde
dog et Indtryk paa mig som Symptom. Jeg saa, man
havde heftet en mørk Plet paa mig.

Illustreret Tidendes Redaktør, Delbanco, i hvis Blad
jeg i sin Tid havde begyndt at skrive almenfatteligt
om Literatur og Teater, og som i fire Aar havde
betragtet mig som sin vigtigste Medarbejder,
havde anmodet mig om en Artikel, der kunde retlede
Læseverdenen med Hensyn til det nye Udtræk af
min Forfattervirksomhed og afvæbne den stigende
Forbitrelse imod mig. Men da jeg paa den mest
diskrete Maade imødekom hans Ønske ved Indsendelse
af en Artikel om Steffens’s Optræden i Danmark 1801
og om Modstanden mod de af ham holdte Forelæsninger,
fik jeg Artiklen tilbage som negtet Optagelse, da
"Forholdene havde forandret sig" - i Løbet af otte
Dage, thi længere var det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free