- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
81

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 11 - Hjemme. 12

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og nogen Skrivefærdighed, en indædt Misunder og
Indbildsk, hvis Livs eneste Bedrift var den at have
udpebet den fine Skuespiller Høedt saa haardnakket,
at han foranledigede den ømtaalige Mand til i sin
fulde Kraft at forlade Nationalscenen, meldte sig ind
i Selskabet og paa Skrømt tiltraadte dets Program
som Spion for umiddelbart derefter som Forræder at
lægge det for Had i sin lurvede Avis.

I Selskabet, der vel talte en firsindstyve Medlemmer,
blev der holdt Foredrag, af hvilke nogle var lærerige
og satte Tanker i Bevægelse; det udgav desuden i det
næste Par Aar en Del gode, oplysende Flyveskrifter
og en Statsøkonomi. Men som det var, blev det mig
personligt en Lænke om Benet, en stadig Plage. Til
den Forbitrelse, det vakte, stod den Gavn, det gjorde,
ikke i noget Forhold. Foreningslivet gik trægt,
da den indbyrdes Uensartethed var altfor stor og
Lysten til at meddele sig altfor ringe. De yngre
Forfattere blev Selskabet i de ikke mange Aar, det
bestod, alene til Skade.


12.

Den samme Dag, paa hvis Aften dette Selskab blev
stiftet, var den Efterretning kommet til Kjøbenhavn,
at Hauch (4. Marts) var død i Rom.

Nu var Øjeblikket kommet, hvor det for mine
Modstandere gjaldt om at forhindre min Ansættelse
ved Universitetet og forpurre mine Fremtidsudsigter
i Danmark, og Øjeblikket kunde ikke være dem mere
gunstigt. Da det rygtedes, at jeg i Kjøbenhavn
havde stiftet en "Fritænkerforening", blev Raseriet
imod mig utroligt, ytrede sig overalt, i alle Krese og
Lejre. Kultusministeren Hall, der i Tænkemaade sikkert
ikke stod mig synderlig fjernt, og i hvis Hus jeg
straks efter mine Forelæsningers Slutning havde været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free