Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturvidenskabeligt Standpunkt, anonymt (af ax) men
af en daværende Stadslæge Schleisner, sprængvigtigt
og overlegent. Det udkom straks i andet Oplag, blev
langt mere læst end selve den omstridte Bog, der,
saa meget der raabtes imod den, blev lidet læst og
først fem Aar senere udsolgt i 1,200 Eksemplarer.
Forfatterens og det datidige Danmarks kunstneriske
Stade betegnes bedst ved, at han for fuldt Alvor
og under almindeligt Bifald angreb mig for,
at jeg satte Michelangelo som Billedhugger over
Albert Thorvaldsen. Et af de Steder i min Bog,
der vakte stærkest Harme, var det, hvori jeg
bestemte Begrænsningen af Thorvaldsens Basrelief
Natten. Efter min Vane havde jeg begyndt med varme
Ord om dette Kunstværk, hvis Stil jeg betegnede som
"en Slags forfinet og spinklere Atticisme." Jeg havde
skrevet: Stiller man sig foran Natten og stræber
man et Øjeblik, som jeg har gjort, at glemme femten
Aars begejstrede, men ogsaa næsten blinde Sværmeri
for Thorvaldsen, da vil det maaske gaa En og Anden,
som det er gaaet mig, at han har maattet tilstaa
sig selv, at denne Kvindefigur, hvis milde Ynde
er saa tiltalende, ingenlunde kan siges helt at
svare til sit Navn". Man kunde tænke sig et mere
hensynsløst Anslag. Saa udviklede jeg, at Skikkelsen
kun var Natten, hvori der soves; den burde rettere
hedde Søvnen, Nattestilheden; den var ikke Natten,
hvori der elskes og hvori der myrdes, men den milde
Sommernat paa Landet.
Det var disse Ord, som satte Samtiden i vild
Forbitrelse. Den anonyme Forfatter skrev herom:
Jeg troer ikke, at Dr. B. vil faa mange nulevende,
sundt og normalt konstruerede Mennesker til at dele
denne Opfattelse . . . Her findes ganske vist ikke
Udtryk for Middelalderens Snigmord eller for Orientens
Vellyst; men der findes det, som er langt bedre; der
findes Tryghed og Ro ... der findes tillige det, som
Dr. B. først har søgt efter, Elskov, men vel at mærke
den efter vore sædvanlige, sædelige Begreber tilladte,
udtrykt paa den skønneste Maade; der findes endelig,
naar dette Basrelief
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>