Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 16 - Hjemme. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Græmmelse og Harme fik snarere Luft overfor min
Moder, end overfor mig; det var pinligt for hende at
se, hvorledes han led, og vanskeligt at tale ham til
Rette, naar han var vred. Dog de offentlige Angreb
var det mindste af det.
De ufortrødne Bagvaskelser af mit Privatliv, som pinte
mest, virkede paa mit endnu uprøvede Nervesystem. Mit
Legeme var ikke frisk, end mindre stærkt. Jeg følte
det nogle Uger, som om min Kraft var udtømt. De indre
Kilder til Fornyelse vilde ikke til at springe.
Jeg vil kun nævne, at jeg ikke kunde gaa ved Siden
af en Dame paa Gaden, uden at Sladderen formelig
rendte grassat, saa jeg havde den Smerte, at Damer,
jeg et Øjeblik standsede, bad mig, ikke at tiltale
dem. Det hed sig, at den unge Fru Drachmann (aa, den
Stakkel; den Stakkel!) af sin Mand maatte prygles til
at modtage mig, "Ateisten", og gennem Byen galopperede
det Rygte om vore Sammenkomster, at Holger Drachmann
vakte sin unge Hustru op af Søvne og tvang hende til
at deltage i natlige Orgier, der var hende en Gru.
Til Grund derfor laa, at da et lille Selskab en Aften
befandt sig i fortræffelig Stemning - det formeligt
knitrede af Lystighed og Lune - gik Drachmann, der
vidste, hvor meget den unge Frue vilde nyde denne
Munterhed, hjem, mens det endnu ikke var sent, vakte
sin Hustru og tog hende med tilbage til Selskabet,
som hun heller end gerne vilde deltage i.
17.
Som udespærret fra Dagbladene havde jeg ingen anden
Udvej end at udgive et Flyveskrift, ifald jeg vilde
svare mine Angribere. Adskilligt talte derimod;
det var, som Henrik Ibsen hævdede, at gøre dem for
megen Ære; men jeg mente, som jeg var stillet, ikke
at kunne lade alle disse Paastande uimodsagte og
mindedes Goethes Ord:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
