- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
92

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 17

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sysselsættelse med Literaturernes Historie tilbage.
Der var siden mit Møde med Stuart Mill blevet en Lyst
til Sysselsættelse med ren Filosofi tilbage som
dets Nedslag i mit Sind. Det var Spørgsmaalet om
Forestillings-Associationen som den menneskelige
Erkendelses Grundprincip, der ikke lod mig Ro.
I Maanederne Juni og Juli aandede jeg kun derfor og
glemte Alt derover. Der var skønne Sommernætter, hvor
jeg ikke kunde lukke et Øje paa Grund af den Ekstase,
hvormed Planen til min Bog fyldte mig. Efter at have
arbejdet med Englændere som Mill og Franskmænd som
Mervoyer, dikterede jeg min Moder enkelte Partier af
det planlagte Værk. Denne Sysselsættelse med abstrakt
Filosofi havde det Gode, at den udrev mig aldeles af
Tankerne paa Byen Kjøbenhavn, dens Beboere og dens
Presses Holdning overfor mig. Men som alt tidligere
berørt, mine Evner forslog ikke til Udformningen af
de Grundtanker, der foresvævede mig, og jeg lod efter
et Par Maaneders Forløb Arbejdet falde.

Umiddelbart at fortsætte Arbejdet med Hovedstrømningerne
var mig ikke muligt, og af en besynderlig Grund. Jeg
formulerede den saadan for mig selv: "Man kan ikke
skrive, naar man er naaet til at ringeagte sine Læsere
altfor stærkt. Man vil da ikke give dem sin Varme, sin
Patos - den er for god til dem, og de vilde ikke tro paa
den; man vil ikke skemte og spøge for dem; thi Skemt og
Spøg forudsætter, at man føler sig veltilpas i sin Kres og
véd sig i godt og sympatetisk Selskab. Bitterheden og
Mistilliden kaster sin Malurt i hver Drik, man vilde brygge."

Jeg trængte simpelthen til at genvinde min Ligevægt
og opnaa Glemsel ved Modtagelse af nye Indtryk.

I de Dage ønskede Maleren Kristian Zahrtmann, hvem
jeg i mange Aar havde kendt, at male mit Portræt.
Han boede ved Kysten lige i min Nærhed hos sin Kusine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free