Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ude. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
simpel, ærlig, vakker, brav, Egenskaber, han mærkede,
jeg satte Pris paa, lod saa falde en Ytring af den
dybeste Foragt for Rudolf Schmidt, talte derefter om
at han aldrig kunde bære Nag, De og jeg, jeg og De,
i det Uendelige.
Han udtrykte sig elskværdigt og med Originalitet,
glemte ikke at vise sig opmærksom og forekommende.
Da jeg med mit angrebne Ben ikke godt kunde taale at
staa, løb Goldschmidt og hentede mig en Stol, der
blev anbragt midtskibs hvor vi saa sad længe i en
forrygende Storm, indtil Bølgerne gik over Skibet
og blandede deres Vand i vor Filosofi.
Goldschmidt talte om Grundtvigs Begravelse, Bjørnsons
Optræden og Tale ved den, om hvor misundelsesværdigt
det var, som han at have en hel Menighed i Danmark,
den grundtvigianske, og at høre saaledes til, uden et
Krav i sin Sjæl, der gik ud over hvad Omgivelserne
tænkte og vilde have sagt. Han selv havde tænkt paa
Grundtvig i sin Fortælling om den Mand, der var stor
for alle dem, der havde drukket af Byens Brønd. Han
holdt meget af Bjørnson, oprigtigt; men han mente,
at Henrik Ibsen ved sine seneste Arbejder Brand og
Peer Gynt havde overfløjet ham. Ibsen kendte han ikke
personligt, havde aldrig set ham. Men han kendte de
Unge, der havde sluttet sig til mig. Holger Drachmann
havde desværre glemt at tegne noget Ægyptisk til ham
i British Museum, som han havde lovet ham til Brug
for Nemesisstudier. Om Vilhelm Møller talte han med
Velvilje. Han betegnede ham skemtende som "den sande
Neger, kun vel tilpas i Sværten". Kom dernæst ind paa
Forholdet mellem Danmark og Prøjsen og ytrede, ikke
uden Skarpsyn: Det tager sig jo ud, som om de hjemme
gik op i Had og Forbitrelse mod Tyskland. Prøjserne
behøvede kun at give os et godt Ord, række os den
lille Finger, saa faldt de derhjemme dem rørte om
Halsen.
Derpaa sagde han flygtigt: Jeg véd, at De har skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
