Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ude. 8 - Ude. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavn, der dagligt forstyrredes af Byens Larm, af
Folk, der bad om Tjenester, og af Avisernes Skraal.
Og det forekom mig, som gjorde jeg Synd mod mig selv
ved at læse Aviser. Det gjaldt for mig kun om Et, at
samle mig, det var Betingelsen for at kunne handle.
Al Frembringen krævede indre Ro uden Afbrydelser fra
Omverdenen. Ingen udviklet Mand burde taale, at
fremmede Fingre ragede i hans Helligdom, hvor hans
Sjæl sad og spandt. Al Frembringen var Spindelvæv,
mens den vævedes, og kunde da let sønderrives, selv af
Journalistfingre. Var den derimod fuldendt og kommet
ud i fri Luft, hærdedes den til Staaltraad og kunde,
godt vævet, holde et Aarhundred eller to.
9.
I Berlin, hvor jeg tilbragte det meste af et Par
Maaneder, fandt jeg til min Overraskelse mit Navn
saa udbredt og vel anset, at ikke faa Huse straks
aabnede sig for mig.
Til min Glæde erfor jeg, at den Maade, jeg behandlede
Literaturhistorien paa, tiltalte de finest Dannede i
Tyskland. Hvor jeg kom, kendte man mig ikke blot af
Navn, og da jeg saa langt yngre ud end mine tredive
Aar, fik jeg ikke sjældent det Spørgsmaal, om jeg
maaske var en Søn af min berømte Navne. Næsten alle
de Skribenter og Politikere jeg traf, og ikke faa
fremragende Kvinder som Fanny Le-wald, sagde mig de
artigste Ting for Oprindelighed i Tanker og Friskhed i
Stil, og den Yndest, der saaledes mødte mig, steg fra
Aar til Aar, ikke blot i Nordtyskland, men særligt i
Baiern og Wiirttemberg, saa jeg i de følgende Aar i
Miin-chen atter og atter traf Mænd, der ønskede mit
Bekendtskab, fordi de først havde stiftet Bekendtskab
med mine Skrifter. Jævnligt sagde man mig, hvad der
stod i Paul Heyses første Brev til mig: Vi har intet
Lignende i Tyskland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
