- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
123

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 1 - Hjemme og ude. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der sluttede sig til Bogen, men behandlede en indfødt
Romantiker med den Kærlighed og Sympati, jeg alene
havde kunnet vise Kleist iblandt de tyske.


2.

Fra 1. Juni til 1. Oktober var jeg paany i Tyskland.

Efter et længere Ophold i Berlin traf jeg som aftalt
sammen med J. P. Jacobsen, min Broder og dennes
unge Frue i Dresden, hvorfra vi gjorde Udflugter
i Omegnen. Vi spiste en Dag paa et af de smukkeste
Punkter i sachsisk Schweiz ved Prebischthor, hvor
Bjerget danner en naturlig Bue, og var i Øjeblikket
de eneste, som opholdt os paa Pladsen. Vi nød den
dejlige Udsigt, der indrammedes af Bjergbuen, og
den fuldstændige Ro, da et skrattende Hornorkester
lige i vor Nærhed gik løs paa Udførelsen af det
ene Musiknummer efter det andet. De falske Toner
forstyrrede Stemningen, fornærmede Naturen. Vi
besluttede at give Musikanterne rigeligt Penge -
imod at de holdt op med at spille, mens vi sad der.

De afslog ikke Pengene, men tog naturligvis Sagen ilde
op, og da efterhaanden flere og flere Spadserende
fra Dresden indfandt sig paa Plateau’et, og savnede
Musiken, der var dem kærere end Naturen, beklagede
Musikanterne sig os uafvidende til de Nyankomne over
vort Forbud, der, alt eftersom Pladsen fyldtes, satte
de Tilstedeværende i Raseri. Vi var uskyldige nok
til at tro, vi havde handlet til fælles Bedste.
Men vi blev revne ud af vor Vildfarelse, da vi saa
os som Genstand for hadefulde Blikke og haanlig
Pegen. Øjensynligt var der noget i Gære mod os i
Folkemængden.

Man havde - ganske spirituelt af en tilfældig Hob - ladet
hente et Par Lirekassemænd fra nærmeste By, og i det
Øjeblik vi beredte os til at gaa ned ad Bjerget, var vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free