- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
128

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 5

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligesom den Gnist, der stak Moskva i Brand, ikke var
kemisk forskellig fra den, ved hvilken en Landsbypræst
tænder sin Pibe - saa svarte han, at der var stor
Forskel paa de barnlige Tidsaldere, hvor den Enkelte
endnu ikke gjorde sig gældende, saa Værkerne mest
var navnløse, og de højtkultiverede Tider, hvor det
geniale Individ isolerer sig i selsom og dog fuldt
berettiget Frembringelsesdrift og saaledes bliver
Ophav til Værker, der løfter sig op over deres Tid
og det Folk, hvoraf de oprandt.

Naar jeg overfor ham gjorde gældende, at vi var
tøjrede, skrev han til Svar, at det var sandt nok,
men hvad det kom an paa var Tøjrets Længde. Hvis en
Ged havde saa langt et Tøjr, at den kunde gaa fra
Marken helt op paa Bjerget og fodre sig med Alpeurter,
saa deres Aroma sporedes i dens Mælk, saa kunde ikke
deraf sluttes, at disse Urter voksede paa det Lavland,
hvor alle de andre Geder søgte deres Næring.

I Virkeligheden sagde jeg brevligt kun Heyse saa meget
imod som var nødvendigt for at bringe ham til fortsat
Udfoldelse af hans Synsmaade; thi - som han ogsaa
tidligt følte - vor Uenighed var kun en Ordstrid;
inderst inde var jeg ikke mindre tilbøjelig end han
til Tro paa den Enkeltes Magt og Ret, og forsaavidt
den filosofiske Determinisme nogen Tid havde dulgt mig
selv den lidenskabelige Individualisme, der slumrede
i min Sjæl, saa blev den mig nu bevidst under det
første Halvaars Brevveksling med Heyse.

Da vi endelig mødtes, opdagede vi derfor til vor
Overraskelse, at hvad i al Verden vi end berørte,
Forhold, Personer, videnskabelige Spørgsmaal, saa
herskede der den latterligste Overensstemmelse
mellem os.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free