Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 7 - Hjemme og ude. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Anlæg og ved alvorligt Arbejde er dit og hvad der er saa
sjældent som Foreningen af Slange-Klogskab og Due-Enfold.«
8.
Paul Heyse havde en Naturtilbøjelighed til at se
Tingenes lyse og lykkelige Side, der stødte haardt
imod den Vane, der uvilkaarligt havde udviklet sig hos
mig til straks at se, hvor forbandet Alting i Grunden
var. Han betragtede det som en Slags Pligt at skildre
Menneskene bedre og større end de i Gennemsnit er;
han vilde gerne styrke Enhvers Selvagtelse og give
ham Mod til at fortsætte Livet. Al hans Higen gik
ud paa at aflokke Tilværelsen, den tilsyneladende
prosaiske, saa mange Glimt af Ynde og Skønhed som
muligt, men især paa at vise, hvor højt vi kunde naa,
naar vi anspændte alle vore Kræfter.
Heyse havde da noget ved sig, der meddelte Glæde ved
Eksistensen. Han virkede mildnende paa Bitterhed og
Skarphed, lægende paa Sindets aabne Saar. Skønt han
ikke var bleven forskaanet for store Sorger og særlig
var bleven haardt ramt ved Tabet af to Smaabørn,
maatte han kaldes Typen paa en lykkelig Mand, udvortes
smukt og indvortes rigt udstyret af Naturen, tidligt
beskyttet og fremmet af en højsindet Fyrste, der ikke
blot havde skænket ham sin Yndest og kaldt ham til den
By, hvor Heyse følte sig saa veltilpas, at han efter
Kong Max’s Død ikke mere havde forladt den, men ogsaa
bragt ham i tidlig Forbindelse med den lille Skare
af udsøgte Talenter, Kongen havde samlet om sig.
Af dem var de fleste nu forspængte til andre Byer eller
døde; enkelte var endnu i Live, som Hermann Lingg, et stort
lyrisk og episk Talent, en uskyldig og værdig Digter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>