- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
138

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 10 - Hjemme og ude. 11

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Professor-Selvfølelse, hensynsfuld mod Ungdommen og
Kammerat med den, i Grunden en Lyriker, hvis Oversættelser
af italienske Poesier klang smukt og rigt.


11.

En stadig Gæst i Heyses Hus, snarere en Broder end
en Ven, af Børnene kaldt Onkel, var Maleren Franz
Lenbach. Han var da ung, endnu ikke rig og anset,
men livfuld, stræbende, indtagende ved det Præg af
den forhenværende Haandværker, der stemplede hans
Person og gav hans Tale paa en Gang noget Naivt og
Ziinftigt. Foer han en Dag ned ad Gaden med purret
Haar og hastige Fagter, utilgængelig og adspredt,
beroede det paa, at en bestemt fornem Dame, han
sværmede for, den Dag var i München.

Han havde gjort fortræffelige Portræter saavel af
Heyse som af Fru Heyse og malte i de Dage Richard
Wagner. Han var ikke bange for til Heyse at kalde
Wagner "ein famoser Kerl", skønt han vidste, hvilken
næsten fanatisk Uvilje Heyse nærede mod Wagners
Musik. Paul Heyse vurderede Lenbachs maleriske Evner
efter Fortjeneste, men saa hans Begrænsning deri,
at han aldeles manglede Fantasi.

Det var en Egenskab, hvorpaa det mindst skortede
Heyses anden nære Ven blandt Münchens Malere,
Schweizeren Böcklin. Han var da endnu ikke naaet
til Anseelse eller Ry, og Paul Heyse kæmpede med
Mund og Pen for at skaffe ham den Hæder, der tilkom
ham. Böcklin havde da endnu ingen anden Køber end
Baron (siden Grev) Schack, der trods sin Paaholdenhed
da var ved at danne sit senere berømte Galleri;
men Baronen, der som poetisk Oversætter var en
Formkunstner, havde en højst usikker Smag for Malerier
og nøjedes i Almindelighed med at købe, hvad Andre,
særligt Lenbach, der fra først af var groet op under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free